Produktion

 

Danfoss fabrik er blandt verdens absolut ’smarteste’

Danfoss fabrik er blandt verdens absolut ’smarteste’

Danfoss fabrik i Wuqing i Kina er af World Economic Forum blevet udnævnt som en af verdens mest avancerede 'smarte' fabrikker og dermed helt i front i den fjerde industrielle revolution (Industry 4.0).

I Danfoss' kompressorfabrik i Wuqing i Kina kører auto-guidede køretøjer op og ned ad gangene og forsyner medarbejderne med komponenter. De samme medarbejdere benytter intelligente Bluetooth-tilsluttede værktøjer, der automatisk fortæller, om en monteringsproces er forkert udført. De har også adgang til trinvise elektroniske arbejdsbeskrivelser - uanset hvor i fabrikken, de arbejder på en given dag.

Listen over smarte teknologier, som fabrikken har investeret i de sidste par år, er meget lang. Men det vigtigste er, at det i høj grad har kunnet betale sig.  Sammenlignet med for to år siden er medarbejderproduktiviteten steget med 30 procent, skrotomkostningerne faldt med 20 procent og kundeklagerne reduceret med 57 procent.

Og nu har Danfoss fabrikken i Wuqing gjort sin entre på World Economic Forums liste over 16 af verdens smarteste fabrikker. Forummet identificerer en smart fabrik som en, der ikke kun er god til at adoptere smarte teknologier, men også at gøre investeringen til driftsmæssige og økonomiske fordele.

Forummet har valgt Danfoss fra gruppe af flere end 1000 kvalificerede produktionsvirksomheder.

- Repræsentanter fra World Economic Forum har for nylig gennemført en audit af vores produktionsenhed i løbet af en dag. Vi er naturligvis stolte over, at vi er kommet på listen over de ’smarteste’ produktionsvirksomheder. Det er et klart bevis på, at vores digitaliseringsindsats har betalt sig med hensyn til produktivitet, kvalitetsforbedringer og kundetilfredshed. Vi vil fortsætte med at tilføje ny teknologi, så vi konstant kan forbedre os, siger Senior Director of Operations Ruixing Zhang, Danfoss i Wuqing.

Med initiativet har Verdensøkonomiske Forum oprettet et netværk, hvor industrivirksomheder kan dele erfaringer om fjerde industrirevolutionsteknologi og lære af hinanden. (Læs mere her). 

- I Danfoss arbejder vi med digitalisering på alle niveauer i organisationen. Og vi investerer stærkt i dette område for at sikre, at vi står foran kurven, og at vi opfylder vores kunders forventninger og krav. Så vi er meget stolte over, at vi nu er blever anerkendt for dette arbejde, siger Danfoss administrerende direktør, Kim Fausing.

Wuqing-fabrikken har 600 ansatte og er en af flere Danfoss-fabrikker, som systematisk investerer i og bruger smart teknologi. Et andet eksempel er Danfoss Drives i Gråsten, Danmark.

Udover Danfoss omfatter gruppen af 16 fabrikker fremhævet af World Economic Forums produktionsenheder fra bl.a. BMW, Procter & Gamble, Siemens Industrial Automation Products og Schneider Electrics.

Læs mere om Danfoss' strategi her:
https://danfoss.pageflow.io/the-future-smart-factory#151870

14/3 2019
Produktlinks
Find din leverandør:

kabelkonfektionering

Mekanikløsninger

Tilføj dit firma