Produktion

 

Dansk robotvirksomhed på vej ud i verden Annnika Isaksson, direktør i Flow Robotics.

Dansk robotvirksomhed på vej ud i verden

Flow Robotics, der udvikler og producerer robotter til laboratorier, indleder nu et samarbejde med VWR International, der er en global aktør inden for produkter til life science firmaer og forskningslaboratorier.

Den danske robotvirksomhed Flow Robotics, der udvikler og producerer robotter til laboratorier, indleder nu et samarbejde med VWR International A/S, der er en global leverandør af udstyr og teknologi til life science selskaber og forskningslaboratorier.

Dermed skal pipetteringsrobotten flowbot ONE, der fremmer produktiviteten og forbedrer arbejdsmiljøet på laboratorier, snart sælges i alle de nordiske lande og på sigt globalt. Aftalen skal accelerere distribution og salg på et voksende marked for robotteknologi.


Robotten flowbot ONE blev lanceret ved årsskiftet og har siden fået stor opmærksomhed for sin innovative teknologi og sit brugervenlige design. Allerede nu står robotten og pipetterer i adskillige typer laboratorier hos virksomheder i Storkøbenhavn. Også laborant-studerende på uddannelser i København og i Odense bliver undervist i brugen af robotten.

Med den nye aftale forventer Flow Robotics at kunne installere flowbot ONE og servicere kunder endnu bedre end hidtil i resten af Danmark og fra starten af 2020 også i de nordiske lande.

- Det glæder mig at vi med dette samarbejde nu kan være tættere på vores kunder i et marked med stigende interesse for automatiseringsmuligheder, siger Annika Isaksson, direktør i Flow Robotics. Hun fortsætter:

- Det er vigtigt for Flow Robotics at være der, hvor behovet for at lette belastende arbejdsopgaver er. Lige nu ser vi en stor og stigende interesse for vores produkt i både Danmark og dele af udlandet, og derfor er det rigtig godt at VWR International A/S kan bistå os i opgaven med at nå ud til kunderne. 

For VWR International A/S er det nye samarbejde med den danske robotvirksomhed netop noget som åbner op for nogle spændende opgaver.

- Det er en nyskabende robot som Flow Robotics har udviklet, og vi glæder os til at komme i gang med at formidle produktet til vores kundeskare. Det er et samarbejde, som vi forventer os meget af, fortæller Kirsten Gram, administrerende direktør i VWR International A/S.

Flow Robotics A/S er en dansk spin-off virksomhed fra IT Universitetet i København. Virksomheden blev grundlagt i december 2015 af professor og Universal Robot-medstifter Kasper Støy og adjunkt Andres Faiña, oprindeligt fra University of A Coruña i Spanien.Begge er ansat på IT-Universitetet i København.

Flow Robotics A/S er baseret i København og har ti ansatte.
2/9 2019
Produktlinks
Find din leverandør:

kabelkonfektionering

Mekanikløsninger

Tilføj dit firma
  • congatec

    congatec

    Rugged 10 GbE infrastructure equipment
  • altoo

    altoo

    Få mere oscilloskop for pengene. Gratis undervisningsmateriale fra Keysight
  • ROHM Semiconducter

    ROHM Semiconducter

    En PMIC til NXP’s i.MX 8M Mini applikations-processor
  • altoo

    altoo

    Nyt om måleteknik. Gratis webinar. Tilbud på demoudstyr