Miljøvenlig conformal coating til elektronikproduktion
DOW introducerer en innovativ UV- og fugthærdende conformal coating uden opløsningsmiddel til højvolumen elektronikproduktion. Coatingen er ideel til beskyttelse af følsomme komponenter i barske miljøer.
DOW, der er repræsenteret i Danmark af Diatom, lancerer DOWSILCC-8030, der er en innovativ, miljøvenlig conformal coating, der fremmer bæredygtighed, sundhed og sikkerhed. Samtidig kan produktionsomkostningerne reduceres, da den kan påføres med automatiseret spraydoseringsudstyr efterfulgt af hurtig, energieffektiv UV- og fugthærdning.DOWSIL CC-8030 er DOWs første conformal coating med både UV- og fugthærde-teknologi og en lav nok viskositet til, at den kan spraycoates. Dual Cure-teknologi kombinerer hastighed med komplet dækkeevne. Eksponering for UV-lys tillader hurtig hærdning, mens efterhærdning med fugt muliggør hærdning i skyggefulde områder og under PCB-komponenter. Med en standard bredspektret kviksølvbuelampe med en intensitet på 300 mW/cm2 er coatingen klæbefri efter mindre end 10 sekunder.
DOWSI CC-8030 giver fremragende beskyttelse i meget fugtige omgivelser, beskytter mod forurening og har fremragende flammehæmmende og elektriske egenskaber. Coatingens lave elasticitetsmodul gør den egnet til brug på følsomme komponenter, som udsættes for barske forhold. Coatingen giver også en mere pålidelig beskyttelse mod stress og termisk cykling end konkurrerende materialer.
Funktioner og fordele:
- Fri for opløsningsmidler
- Lav viskositet
- Primær UV-polymerisering
- Sekundær fugtpolymerisation til skyggefulde områder
- Lavt elasticitetsmodul for sarte komponenter
- Gode dielektriske egenskaber (isolering, fugtbestandighed, breakdown voltage)
- UV-indikator muliggør automatisk inspektion
- Beskytter printkort og andre elektroniske komponenter mod fugt og forurenende stoffer, hvilket reducerer kortslutning og korrosion af ledere og loddeforbindelser.
Læs mere på Diatom A/S' hjemmeside.
4/3 2021