Produktion

 

Ny dansk platform giver konkurrerende robotter et fælles sprog

Ny dansk platform giver konkurrerende robotter et fælles sprog

OnRobot i Odense lancerer nu systemet WebLogic, der på én platform gør det muligt at programmere robotter fra otte af de største producenter.

OnRobot A/S annoncerede i dag en ny grænseflade til end-of-arm-værktøjer, som vil forenkle automatisering drastisk og dermed gøre det hurtigere og nemmere for producenter at udnytte det fulde potentiale af kollaborative robotter.

Med blot et enkelt system, en enkelt programmerings- og træningsplatform og et enkelt leverandørforhold får producenter nu adgang til et bredt udvalg af værktøjer, komplet robotkompatibilitet og stort set ubegrænsede muligheder inden for kollaborative applikationer. Denne nye One-System løsning øger installationshastigheden, så producenterne sparer tid og penge og hurtigt kan få gavn af automatiseringen.

Samtidig med den nye One-System løsning, som forenkler automatiseringen, fortsætter OnRobot med at forbedre sine end-of-arm-værktøjer, for at leve op til nye markedskrav. RG2- og RG6-griberne er blevet redesignet, så de nu er stærkere, mere følsomme og lettere at montere. Griberne leveres nu også med sikkerhedsafskærmning, der er TÜV-certificeret i kategori 3, PLd-niveau, som standard. Gecko Grippers puder er blevet optimeret med en maksimal nyttelast på op til 6,5 kg afhængig af materiale.

One-System løsning inkorporerer elektronik i integreret Quick Changer

Den nye og fælles mekaniske og elektroniske grænseflade for alle OnRobots end-of-arm-værktøjer kan bruges sammen med et bredt udvalg af førende kollaborative og lette industrielle robotbrands. En ekstra Dual Quick Changer har de samme nye egenskaber, samtidig med at den giver mulighed for at benytte to værktøjer i en og samme cyklus. Mix og match alt efter applikationsbehov og for at maksimere udnyttelsen af robotten.

- Producenterne stiller stadig højere krav til deres robotapplikationer, og end-of-arm-værktøjer er blevet nøglen til, at de kan optimere deres investeringer, forklarer OnRobots CEO, Enrico Krog Iversen.

- Integrationen af vores Quick Changer på tværs af vores aktuelle produktudvalg gør det nemmere end nogensinde at skifte mellem værktøjer og robottyper, hvilket giver en større grad af fleksibilitet, reducerer spildtid og sikrer dermed en mere effektiv produktion og et hurtigere automatiseringsafkast. Det bringer os endnu et skridt tættere på en fælles OnRobot One-System løsning, som gør det nemt, hurtigt og billigt for producenter at bygge kollaborative applikationer, uanset hvilke robotter de vælger.

Med OnRobot Quick Changer - som nu er integreret i alle OnRobots værktøjer - sørger et enkelt kabel nu for en universel grænseflade for værktøjer og kommunikation, så det ikke er nødvendigt at frakoble kabler, når værktøjerne skal udskiftes. Udvidede kommunikationsmuligheder understøtter desuden et bredt udvalg af robotplatforme.

12/9 2019
Produktlinks
Find din leverandør:

kabelkonfektionering

Mekanikløsninger

Tilføj dit firma
  • altoo

    altoo

    Få mere oscilloskop for pengene. Gratis undervisningsmateriale fra Keysight
  • ROHM Semiconducter

    ROHM Semiconducter

    En PMIC til NXP’s i.MX 8M Mini applikations-processor
  • altoo

    altoo

    Nyt om måleteknik. Gratis webinar. Tilbud på demoudstyr
  • congatec

    congatec

    Rugged 10 GbE infrastructure equipment