Stort projekt skal booste virksomheders viden om materialer
'Motorvej for materialeviden' hedder et nyt projekt, der skal gøre hundredvis af danske virksomheder bedre i stand til at udnytte forskellige materialers egenskaber.
Del artiklen påIndustriens Fond skyder nu 21 mio. kr. i projektet 'Motorvej for materialeviden', der skal gøre hundredvis af danske virksomheder bedre i stand til at udnytte forskellige materialers egenskaber. Samtidig skal den viden projektet skaber bredes ud til resten af erhvervslivet, så virksomheder over en bred kam får styrket konkurrenceevnen og bliver bedre til at udnytte viden om materialer i den grønne omstilling.
Danske virksomheder udnytter ikke i tilstrækkelig grad potentialerne i de materialer, de arbejder med. Målet med den nye indsats er at skabe konkrete forskningsbaserede og materialebårne grønne løsninger hos SMV’erne. Omdrejningspunktet bliver at gøre dialogen mellem forskere og virksomhederne nemmere. Eller med andre ord, at formidle forskernes sprog, så ikke-forskere kan forstå det, men også at formidle SMV’ernes problemer, så forskerne kan se behovet.
På den ene side ligger universiteterne inde med en stor mængde viden om alle former for materialer, og på den anden side står SMV’erne som har brug for den viden i deres grønne omstilling.
Det kan blandt andet være indenfor kemi, fysik, nano, biotek, farma eller geologi, men fællesnævneren er at viden om materialernes egenskaber skal ud i virksomhederne og bidrage til at styrke konkurrenceevnen, fortæller Thomas Hofman-Bang, adm. direktør for Industriens Fond:
- Ved at kanalisere grøn materialeviden og know-how fra eksperter til små og mellemstore virksomheder, accelererer vi på en gang virksomhedernes grønne omstilling og styrker deres konkurrenceevne. Der ligger et stort uindfriet potentiale for dansk erhvervsliv, hvis virksomhederne får større viden om de materialer, de arbejder med. Et potentiale der - hvis det bliver indfriet - både kan aflæses på den økonomiske bundlinje og i virksomhedens klimaregnskab.
Muligheder og løsninger skal være synlige for alle
Hvis det skal lykkes at gøre viden om materialer til en driver for virksomhedernes konkurrenceevne kræver det at forskernes viden bliver leveret på en form, så virksomhederne forstår dem. Resultatet kan være højere energieffektivitet, mere genbrug og brug af flere lettilgængelige råmaterialer fremfor dyre og måske sjældne råstoffer. Det kan for eksempel være et pyrolyse-firma, der gennem dialog med forskere får ny viden om, hvordan metallet i deres nye pyrolyseanlæg ville opføre sig under de meget høje temperaturer, processen kører ved.
Projektet Motorvej for materialeviden drives af Foreningen LINX, der sammen med en partnerkreds af universiteter, teknologiske serviceinstitutter og erhvervsråd står for at skabe og formidle kontakten mellem forskerne og virksomhederne.
- SMV’er og forskere har begge en ekstremt travl hverdag. Virksomhederne har behov for løsninger. Dem kan forskningen hjælpe med at skabe, men mulighederne skal være synlige – for alle involverede – og det når de ikke altid at blive af sig selv. Der ligger derfor en stor øvelse i at hjælpe med den synliggørelse. Navnlig for materialeområdet der er så alsidigt og rækker ind i næsten alle teknologier, siger direktør i LINX Jacob Becker-Christensen.
I første omgang bliver 600 virksomheder direkte involveret i det nye projekt, der giver SMV’erne endnu bedre muligheder for at stemple ind på de store dagsordener som klima, miljø og ressource-effektivitet til gavn for deres egen forretning og Danmarks position både teknologisk og konkurrencemæssigt.
Fakta om 'Motorvej til materialeviden'
'Motorvej til materialeviden' skal øge udbredelsen af grønne materialeløsninger hos SMV’er, og skabe national opmærksomhed om materialers muligheder for danske virksomheder med afsæt i de 600 virksomheder som bliver direkte involveret i projektet. Viden og erfaringer herfra skal løbende udbredes til øvrige danske virksomheder.
Projektet er bredt nationalt forankret og drives af foreningen LINX, der samarbejder med Danmarks Tekniske Universitet DTU, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet samt GTS’erne Teknologisk Institut og Force Technology. Derudover samarbejder projektet også tæt med MADE.
På virksomhedssiden står en række regionale erhvervsråd, der har kontakten og kendskabet til SMV’erne. Det er Tønder Erhvervsråd, Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd, Business Djursland og Kalundborgegnens Erhvervsråd samt erhvervsforeningen ProVarde.