Produktion

 

Succesfuld robotekspert lancerer en ny generation af cobots

Succesfuld robotekspert lancerer en ny generation af cobots

Kassow Robots, med den succesfulde robotiværksætter Kristian Kassow i spidsen, afslører en ny serie af unikke industrielle syv-aksede robotarme, der sætter en ny standard for cobots udviklet i Danmark.

Kassow Robots præsenterer i denne måned på Automatica 2018 i München deres kollaborative robotløsninger - også kaldet cobots - for omverdenen.

- Min passion for robotter og min iværksættertrang har jeg stadig, siger Kristian Kassow, der før har været grundlægger i en stor dansk  robotsuccess. Siden 2014, hvor han stiftede Kassow Robots sammen med to erfarne partnere, har han udviklet en ny generation af cobots ud fra mottoet 'strong, fast, simple'.

 - Nu er vi klar til at præsentere vores unikke, effektive letvægts 7-aksede industrirobotter, der arbejder med en hastighed på 225 grader i sekundet, siger Kristian Kassow.

Kassow Robots består af et team af eksperter inden for robotudvikling, produktion og salg. Deres mission er at lave en række cobots, der skal hjælpe især SMV'er med at blive konkurrencedygtige i deres produktioner.

Kompakt design med stor styrke

I første omgang bliver to cobots bragt til markedet. Det er KR 810 med en rækkevidde på 850mm og løftekapacitet på 10 kg og KR 1205 med en rækkevidde på 1200mm og løftekapacitet 5 kg.

- På trods af robotarmenes lange rækkevidde er de ekstremt stærke og arbejder med høje hastigheder. Deres kompakte design gør dem velegnede til produktioner, hvor der ikke er så meget plads, understreger Kristian Kassow.

Brugervenligheden i Kassow Robots sikrer, at SMV'er uden robotspecialister, med forholdsvis små investeringer, kan blive i stand til at udføre opgaver, der kræver automation og fleksibel programmering.

Den næste model i serien, kaldet KR 1805, er allerede udviklet, og den får en imponerende rækkevidde på 1800 mm med en løftekapacitet på 5 kg.  KR 1805 kan man også se på messen Automatica i München senere på måneden

En cobot til mange arbejdsopgaver

Kassow Robots er ved at opbygge et netværk med partnere og systemintegratorer, der skal stå for salg og service af de nye cobots med fokus på Europa i første omgang.

- Vores cobots kan bruges i mange sammenhænge, hvor emner skal flyttes. For eksempel i fremstillingen af metaldele og palletering eller mindre opgaver, hvor dele skal samles samt i forbindelse med test og kvalitetskontrol, siger Dieter Pletscher, sales manager, Kassow Robots.

Kassow Robots blev grundlagt i København, Danmark i 2014 af Kristian Kassow og to industri-erfarne partnere. Kristian Kassow har mange års erfaring med robotudvikling og var bl.a. medstifter af Universal Robots.

Kassow Robots har ti ansatte , herunder Dieter Pletscher, sales manager, som står klar til at lancere deres cobots i Tyskland, Østrig, Schweiz, Skandinavien og Benelux i denne måned.

11/6 2018
Produktlinks
Find din leverandør:

kabelkonfektionering

Mekanikløsninger

Tilføj dit firma