Sensorer og transducere

 

Banebrydende dansk sensor måler moment og vinkel trådløstBag SENSITIVUS gauge står Rolf V. Østergaard, der været en del af den danske elektronikbranche gennem mange år.

Banebrydende dansk sensor måler moment og vinkel trådløst

Den danske virksomhed SENSITIVUS gauge har lanceret en innovativ kombination af sensor-teknologier til samtidig måling af moment og vinkel.

Den danske virksomhed SENSITIVUS gauge har præsenteret en en innovativ kombination af sensor-teknologier til samtidig måling af moment og vinkel.

Sensoren er udviklet med sigte på brug til elcykler, der er et hurtigt voksende marked, men den er anvendelig i mange forskellige applikationer inden for bilindustrien, vindmøller, maskiner samt i forskellige typer af robotteknologi.

Dens alsidighed og fleksibilitet gør den til et værdifuldt værktøj i en lang række forskellige applikationer.

På elcykler er moment og vinkelhastighed (kadence) helt centralt for styring af motoren.

- Den cykeloplevelse der kan opnås med en hurtig og præcis sensor kan slet ikke sammenlignes med det som er på markedet lige nu, siger direktør og idemand bag teknologien Rolf V. Østergaard, der været en del af den danske elektronikbranche gennem mange år.

De store fordele ved en rigtig god sensor er primært en mere responsiv og forudsigelig styring, mere sikker kontrol og større køreglæde.

- Et større smil betyder flere kilometer på cykel. Det er simpelthen sjovere at træde lidt mere, når man får en ægte følelse af superkræfter, tilføjer Rolf Østergaard.

De første kunder til den nye sensor kommer fra industrisegmentet og fra en hastigt voksende gruppe virksomheder som udvikler og producerer motorer til elcykler. Interessen er så stor, at Sensitivus har måttet indføre en venteliste for nye kunder.

Sensoren adskiller sig markant fra traditionelle sensorer, der typisk anvender et magnetostriktivt princip til måling af moment. Ved at benytte den strain gauge teknik som Sensitivus har arbejdet med de sidste 9 år, er det lykkedes at bringe strømforbruget for hele sensoren ned under 150 mW samtidig med at præcisionen er op til 10 gange bedre.

Vinkel hjælper ved 'døde' zoner

Som noget nyt på elcykler kan den samme sensor måle absolut vinkel. Det bruges til lynhurtigt at beregne kadence på kranken, men Sensitivus kunder er klar til at gå et skridt videre for at gøre elcykler endnu nemmere og mere intuitive at cykle på.

Vinklen af kranken bruges til at booste motoren i de to 'døde' zoner, hvor benene ikke rigtig kan give så meget fremdrift. Det har lidt samme effekt, som når cykelryttere benytter ovale klinger for at komme nemt og hurtigt forbi punktet hvor pedalerne står i top/bund position. Specielt på tunge ladcykler er det en efterspurgt funktion.

Hvor magnetostriktive sensorer i deres princip og udformning egner sig bedst til måling af moment på et rør eller en aksel er Sensitivus sensor lige så anvendelig når den mekaniske konstruktion kræver måling at moment på en skive. Det behov forekommer typisk når (automat-) gear og motor kombineres i en kompakt enhed.

15/5 2023
Produktlinks
Find din leverandør:

Infrarød temperaturmåling

Strømmåling Rogowski tranducer

Tilføj dit firma

Webinarer, events og messer

Mest læste


Læs magasinet

Læs magasinet

Nyeste Nyheder