Sensorer og transducere

 

'Smart glasses' til brug i industrielle sammenhænge

'Smart glasses' til brug i industrielle sammenhænge

Epson lancerer nye industrielle smart glasses til fjernassistance, vejledning i arbejdsgange samt undervisning.

Epson har frigivet sin nyeste generation af nye industrielle smart glasses til Augmented Reality (AR). Disse smart glasses er udviklet til at opfylde det stadig større europæiske behov for industriel anvendelse, f.eks. fjernassistance, vejledning i workflows og undervisning.

Augmented Reality er en af de hurtigst voksende nye teknologier, og ifølge ny forskning fra brancheanalysevirksomheden IDC vil europæiske virksomheder investere 2,9 milliarder USD i AR i 2024. Virksomheder inden for produktions-, anlægs- og byggebranchen forventes at investere 1 milliard USD i AR, da det vil hjælpe dem med at styre omkostninger, fremme innovation og forbedre virksomhedens ydeevne.


Takket være det håndfri design er Epsons nye Moverio BT-45C industrielle smart glasses helt perfekte til at opfylde det stigende behov for AR. Disse smart glasses omfatter et robust headset, der kan sættes på hovedet, eller et headset, der kan sættes på en sikkerhedshjelm, binokulært, centreret kamera i fuld HD med autofokus og indbygget lyd, og som kan tilsluttes kompatible eksterne enheder via en USB Type C-tilslutning. Til BT-45CS er det også muligt at tilkøbe en tilpasset, intelligent styreenhed, der er kompatibel med en lang række softwareapplikationer til fjernassistance og vejledning i workflows.

Epson Moverio smart glasses kan bruges til at sætte lokalt personale i kontakt med tekniske eksperter ved hjælp af fjernopkobling, så oplysninger og vejledning kan videregives både visuelt og verbalt ved hjælp af online tovejskommunikation. På den måde åbnes der mulighed for at løse komplekse tekniske problemer, hjælpe med reparation og vedligeholdelse og undervise på stedet.

Fordelene for virksomheder, der bruger AR smart glasses, kan omfatte hurtigere reaktionstider, hurtigere rettelser i første forsøg, øget produktivitet, reducerede rejseudgifter og tilknyttede CO2-udslip samt en meget bedre arbejdsoplevelse med øget kundetilfredshed. ]

- AR-teknologien er blevet voksen, og takket være sin unikke Moverio smart glasses-teknologi er Epson godt positioneret til at imødekomme de nye krav, siger Massimo Pizzocri, vicedirektør for salg og marketing af videoprojektorer hos Epson Europe.
- I de seneste to år under pandemien har vi set en signifikant stigning i vores europæiske kunders anvendelse af AR-applikationer. Moverio er en teknologi, der udgør kernen i digital transformation, og som opfylder nye krav til fjernsamarbejde, hybride arbejdspladser og mere effektiv vidensoverførsel.
10/6 2022
Produktlinks
Find din leverandør:

Infrarød temperaturmåling

Strømmåling Rogowski tranducer

Tilføj dit firma