Test & måleudstyr

 

EP-TeQ med to markante nye samarbejdspartnere

EP-TeQ med to markante nye samarbejdspartnere

EP-TeQ har underskrevet kontrakt med Testonica Lab om salg og distribution af firmaets testværktøjer, og der er desuden indgået Kozio om salg og distribution af deres softwareprodukter. Begge aftaler dækker Norden, Baltikum og Benelux.

EP-TeQ har underskrevet kontrakt med Testonica Lab om salg og distribution af deres testværktøjer i Norden, Baltikum og Benelux. Testonica Lab med hovedsæde i Tallinn, Estland er eksperter i embedded udstyr til test, diagnostik og fejl-robusthed og opererer inden for sektorerne Informationsteknologi og Elektronikproduktion.

Virksomheden tilbyder banebrydende teknologier og værktøj til test af højhastigheds-kommunikationskanaler såvel som systemtest og overvågning af systemets ’helbred’. Eksempelvis er ChipVORX Bit-Error Rate Test-udstyr og adskillige VarioTAP emulerings-modeller blandt de seneste produkter og teknologier, Testonica Lab har udviklet i samarbejde med den tyske virksomhed, GÖPEL electronic – en af EP-TeQ’s andre leverandører.

- Det er en fornøjelse for os at udnævne EP-TeQ som vores første distributør af vores Quick Instruments samt services til udvikling af embedded testsoftware og -firmware. Vi er glade for at have vores første distributionskanal på plads og håber på flere i nær fremtid, da mange kunder står over for nye produktteknologier, der vil kunne drage fordel af Quick Instruments i forbindelse med både prototyping og produktionstest, siger Dr. Artur Jutman, direktør i  Testonica. 

- Testonica har været en værdsat partner for os i mange år, så det er også en fornøjelse for os, at deres Quick Instruments nu er klar til distribution. Det åbner nye døre for os, at deres embeddede instrument IP’er nu kan bruges på en mere åben og fleksibel måde, tilføjer direktør hos EP-TeQ, Lars Kongsted-Jensen.

Samarbejde med Kozio

EP-TeQ har desuden underskrevet kontrakt med Kozio om salg og distribution af deres softwareprodukter i Norden, Baltikum og Benelux. 

Kozio tilbyder en software-løsning til DDR-tuning og omfattende verificering, hurtig Flash-programmering og automatiseret funktionstest på PCBA-niveau. Løsningen indeholder embedded firmware, interaktive brugerapplikationer og et API til automatisering af test.

Firmwaren kører på target-boardet, uden at der er behov for at foretage ændringer, og kræver kun en kørende processor og JTAG eller seriel port. Applikationerne sørger for et enkelt setup og en nem konfigure-ring af test og programmerings-sekvenserne. De funktionelle tests og programmerings-algoritmerne kører ved fuld processor-hastighed.

- EP-TeQ er en respekteret virksomhed med mange års erfaring på det nordiske og baltiske mar-ked, og er derfor ideel til at få Kozio’s fordele ud til en bred vifte af innovative kunder, siger Joe Skanzinski, teknisk direktør ved Kozio.

- De har en dyb teknisk viden og en fremragende kundeservice, og vi er glade for at skulle arbejde sammen med dem. Vi er sikre på, at de vil forbedre vores service til en udvidet kundekreds.

- Vi har i adskillige år syntes, at teknologien og produkterne fra Kozio var meget spændende, og den seneste udvikling af deres produkter gjorde beslutningen nem for os’, siger Lars Kongsted-Jensen.

- Der understøttes et større antal processor-typer i dag, hvilket er et bedre match til de udfordringer, som kunderne i vores område oplever. Nye højhastigheds-teknologier i kunde-produkter har et åbenlyst behov for især auto-kalibreringen af DDR-parametre samt den semi-automatiserede registrering og funktionstest af tilknyttede ressourcer. Derved opnås store besparelser i form af mindre besvær, tid og omkostninger. Og, den meget hurtige Flash-programmerings-teknik gør kun løsningen endnu mere fordelagtig.
5/2 2018
  • Texim

    Texim

    Focus Suppliers Nordic