Video & Audio

 

Banebrydende ny standard for videokomprimering

Banebrydende ny standard for videokomprimering

Den netop officielt annoncerede videokomprimerings-standard H.266/VVC vil kunne halvere den krævende datamængde for at overføre en video i given kvalitet i forhold til den eksisterende H.265/HEVC standard.

Med afsæt i adskillige års forsknings- og standardiserings-aktivititeter, har tyske Fraunhofer HHI sammen med førende industripartnere som bl.a. Apple, Ericsson, Intel, Huawei, Microsoft, Qualcomm og Sony netop markeret frigivelsen af den nye globale standard for kodning af video-data, H.266/Versatile Video Coding (VVC).

Fraunhofer HHI har på globalt plan længe været det centrale forskningsmæssige omdrejningspunkt, når det gælder udvikling af videokomprimerings-teknologier, og H.266/VVC repræsenterer den foreløbige kulmination af mange års arbejde inden for området.

Den nye standard tilbyder en markant forbedret datakompression i forhold til den eksisterende H.265/High Efficiency Video Coding (HEVC), så den datamængde, der kræves for at overføre video ved en give bithastighed, kan reduceres til omkring det halve. Det vil med andre ord siges, at H.266/VVC tilbyder hurtigere overførsel af videodata, uden at man går på kompromis med den oplevede billedkvalitet.

Komprimeret video udgør 80 procent af internettrafikken

På nuværende tidspunkt udgør komprimeret videodata omkring 80 procent af den samlede globale internettrafik. De to tidligere standarder H.264/Advanced Video Coding (AVC) og H.265/HEVC, der begge er udviklet med store bidrag fra Fraunhofer HHI, vurderes til på nuværende tidspunkt at være aktive i mere end 10 milliarder enheder og ansvarligt for processering af over 90 procent af den samlede globale volumen af ‘video-bits’.

Reduktionen af datamængden, som H.266/VVC muliggør, er ikke mindst interessant i mobile netværk, hvor datakapaciteten er begrænset. Den eksisterende H.265/HEVC standard kræver f.eks. omkring 10 GB data for at kunne transmittere en 90 minutter lang UHD-video. Men den nye komprimeringsteknologi kræves der imidlertid kun 5GB for at overføre den samme video i samme kvalitet.

Da H.266/VVC er udviklet med specielt sigte på UHD-indhold, og den vil være det naturlige fremtidige valg for til streaming af 4K eller 8K videoer til tv-, tablet- og mobil-skærme.

- Vi er stolte over at have en spillet afgørende rolle i forbindelse med udviklingen af H.266/VVC, som vi har arbejdet intenst med i næten tre år, siger Benjamin Bross, der leder ‘Video Coding Systems’ gruppen hos Fraunhofer HHI og har rollen som ’editor’ for den mere 500 siders H.266/VVC specifikation.

- H.266/VVC repræsenterer et kvantespring i kodeeffektivitet og baner vejen for at distribuere endnu større mængder af videodata på globalt plan. H.266/VVC er særdeles fleksibel og alsidig, hvilket gør den attraktiv i forbindelse med en endnu bredere vifte af applikationer, der er relateret til transmission og lagring af video.

Transparent licensmodel

Lincenserings-konceptet er helt afgørende for udbredelsen af komprimeringsteknologier i applikationer og løsninger, og i forbindelse med H.266/VVC er der fra start lagt vægt på at etablere en ensartet og transparent licensmodel baseret på det såkaldte FRAND princip (det vil sige fair, rimelig og ikke-diskriminerende), og den valgte licensmodel adresserer samtlige de essentielle patenter, som er relateret til H.266/VCC.

For at sikre, at teknologien er let tilgængelig for alle interesserede, er der etableret et Media Coding Industry Forum (MC-IF), der udover Fraunhofer Society omfatter over 30 firmaer og organisationer.

Den nye generation af chips, der kræves i forbindelse med brug af H.266/VVC i bl.a. mobile devices, er i øjeblikket under udvikling, og ifølge Thomas Schierl, der leder ‘Video Coding and Analytics’ aktiviteterne på Fraunhofer HHI, vil Fraunhofer HHI i løbet efteråret frigive software til både enkoder- og dekoder-delen, som understøtter H.266/VVC.

9/7 2020
Produktlinks
Find din leverandør:

Machine Vision

Video test and monitoring syst

Tilføj dit firma
  • ROHM Semiconducter

    ROHM Semiconducter

    En PMIC til NXP’s i.MX 8M Mini applikations-processor
  • Texim

    Texim

    Focus Suppliers Nordic
  • congatec

    congatec

    Rugged 10 GbE infrastructure equipment
  • altoo

    altoo

    Nyt om måleteknik. Gratis webinar. Tilbud på demoudstyr
  • altoo

    altoo

    Få mere oscilloskop for pengene. Gratis undervisningsmateriale fra Keysight