Video & Audio

 

Bang & Olufsen genopliver næsten 50 år gammel pladespiller-klassikerBang & Olufsen har fundet 95 Beogram 4000-pladespillere og bragt dem hjem til fabrikken i Struer til en gennemgribende revidering.

Bang & Olufsen genopliver næsten 50 år gammel pladespiller-klassiker

Beogram 4000c Recreated Limited Edition er det første produkt i Bang & Olufsens nye Classics-initiativ, som går ud på at restaurere og genopdage ikoniske produkter. Med en pris på 75.000 kr. er den naturligvis kun for entusiaster med penge på lommen.

Beogram 4000c Recreated Limited Edition er det første produkt i Bang & Olufsens nye Classics-initiativ, som går ud på at restaurere og genopdage ikoniske produkter. Dermed understreger Bang & Olufsen de tidløse kvaliteter inden for lyd, design og håndværk, som er kendetegnende for virksomhedens high end-produkter.

Classics-initiativet går helt konkret ud på, at Bang & Olufsen har fundet 95 Beogram 4000-pladespillere og bragt dem hjem til fabrikken i Struer, hvor de blev fremstillet for næsten 50 år siden. De 95 Beogram 4000-pladespillere er blev skilt ad og alle dele gennemgået af et hold af Bang & Olufsens dygtigste teknikere.


Hver eneste enkeltkomponent er nøje gennemgået, renset, og – hvor det har været nødvendigt – er de erstattet med nye dele. Når denne proces er afsluttet, bliver hver enkelt Beogram-pladespiller individuelt testet og indstillet, så de lever op til Bang & Olufsens høje standarder.

- Classics-initiativet er skabt ud fra Bang & Olufsens mål om at skabe langtidsholdbare produkter, som er relevante for vores forbrugere mange år efter, at de har købt vores produkter, siger Mads Kogsgaard Hansen, som står i spidsen for for Classics-initiativet hos Bang & Olufsen, og fortsætter:

- Vi lever i en verden, hvor forbrugerelektronik ses som brug og smid væk-produkter. Men hos Bang & Olufsen fremstiller vi elektronik, der er skabt til at blive brugt år efter år. Det er dét, der skiller os ud som brand, det er hvad, Beogram 4000c så smukt er udtryk for, og som vi vil bygge videre på i fremtiden. 

Banebrydende pladespiller med tangential arm

Beogram 4000-pladespilleren var banebrydende, da den første gang blev introduceret, ikke mindst fordi den havde en tangential pick up-arm. Indtil da var det normale, at en pladespiller havde en pick up-arm, der bevægede sig ind mod midten af grammofonpladen. Det betød, at der var et højere tryk på den ene side af LP-rillerne. Med den tangentiale pick up-arm skabte Bang & Olufsen en pladespiller, hvor pick up'en ligger midt i rillen og derfor afspiller musikken, sådan som den oprindeligt blev skåret i master-disken.

Beogram 4000c Recreated Limited Edition bygger på den originale pladespillers udtryk og følelse – men med små ændringer. Aluminiummet er poleret og anodiseret i en varmere champagnetone, der giver overfladen en smuk glød. Det er omgivet af en ny, håndlavet ramme af massivt egetræ, hvilket yderligere understreger produktets visuelle varme. Et nyt støvlåg beskytter afspilleren, når den ikke er i brug, og fremhæver Beogram 4000c som et elegant objekt i hjemmet.

Beogram 4000c Recreated Limited Edition er et led i fejringen af Bang & Olufsens 95 års-jubilæum. Den vil derfor kun være tilgængelig i 95 eksemplarer, der alle er istandsat og opdateret til den moderne forbrugers ønsker og behov. Hver enkelt pladespiller har et unikt nummer og leveres i en æske lavet af massivt egetræ med aluminiumsdetaljer. Beogram 4000c Recreated Limited Edition kan ses i Bang & Olufsens butikker fra 12. oktober og kan købes fra 19. oktober til en pris af 75.000 kr.
12/10 2020
Produktlinks
Find din leverandør:

Machine Vision

Video test and monitoring syst

Tilføj dit firma
  • altoo

    altoo

    Få mere oscilloskop for pengene. Gratis undervisningsmateriale fra Keysight
  • Texim

    Texim

    Focus Suppliers Nordic
  • congatec

    congatec

    Rugged 10 GbE infrastructure equipment
  • altoo

    altoo

    Nyt om måleteknik. Gratis webinar. Tilbud på demoudstyr
  • ROHM Semiconducter

    ROHM Semiconducter

    En PMIC til NXP’s i.MX 8M Mini applikations-processor