Video & Audio

 

Danish Sound Network fortsætter i en ny organisering Kristian Krämer, netværksleder, Danish Sound Network

Danish Sound Network fortsætter i en ny organisering

Danish Sound Network videreføres i en ny forening, der har indgået aftaler med Sound Hub Denmark og Aalborg Universitet om videreførelse af væsentlige dele af netværkets aktiviteter i 2019.

Ved udgangen af 2018 udløb Danish Sound Networks innovationsnetværksbevilling fra Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte. Styregruppen har besluttet at videreføre aktiviteterne i foreningen 'Klyngesamarbejdet Danish Sound Network', hvor den nye bestyrelse allerede har indgået aftale med Sound Hub Denmark om finansiering og drift af Danish Sound Network sekretariatet i 2019.

Der er også indgået et videnspartnerskab med Aalborg Universitet, som vil bidrage med ressourcer inden for områderne viden og innovation. 'Vi er glade for at Sound Hub Denmark og Aalborg Universitet sikrer videreførelse af Danish Sound Network, udtaler formanden Søren Bech.


Ny organisering, men stadig samme aktiviteter

Danish Sound Network sekretariatet har i sine første 10 år haft adresse på DTU Compute i Lyngby, den flyttes nu til Sound Hub Denmark, der således bliver vært for organisationen. Kristian Krämer, der tidligere var Head of Projects and Internationalization, bliver ny netværksleder og ansvarlig for sekretariatets arbejde.

Sekretariatet vil stadig være det naturlige omdrejningspunkt i forhold til medlemskontakt, kommunikation, matchmaking, events og internationalisering.

- Det er helt naturligt for os at understøtte Danish Sound Network, da vi har en fælles dagsorden om at styrke lydteknologi og -innovation i Danmark og markere det internationalt' fremhæver Peter Petersen, adm. direktør i Sound Hub Denmark.

Danish Sound Network - også på lang sigt

Danish Sound Network blev etableret i 2009 af de førende danske lydvirksomheder og forskningsinstitutioner, og netværket har i dag over 900 enkeltpersoner og godt 200 organisationer som medlemmer. Den danske lydbranche omsatte i 2017 for knap 40 milliarder kroner og beskæftigede over 29.000 ansatte.

Bestyrelsen i den ny forening med formand Søren Bech, B&O, og næstformand Nikolai Bisgaard, GN Hearing, i spidsen, har igangsat en strategiproces, der skal udvikle en ny netværksstrategi med fokus på aktiviteter og den underliggende finansieringsmodel for et fremadrettet bæredygtigt Danish Sound Network.
25/2 2019
Produktlinks
Find din leverandør:

Machine Vision

Ultra kompakt 400W Class D

Video test and monitoring syst

Tilføj dit firma
  • Texim

    Texim

    Focus Suppliers Nordic