Video & Audio

 

Kabelløs højtaler indtager verdensmarked med støtte fra Vækstfonden Ole Witthøft stiftede System Audio for over 30 år siden.

Kabelløs højtaler indtager verdensmarked med støtte fra Vækstfonden

Den danske højttalerfabrik System Audio A/S skaber længe ventet orden i kaos i lydens jungle af kabler, teknologier og platforme med deres Silverback-teknologi. Nu er Vækstfonden med ombord i forbindelse med fabrikkens plan om at indtage verdensmarkedet

De teknologier, der skal forbinde lydkilder som mobiltelefoner, pc, tv og klassiske stereoanlæg med højttalerne, er efterhånden noget af en jungle med forskellige standarder og normer. Den prisvindende højttalerfabrik har i deres nye SA Legend Silverback-serie ryddet op i junglen af teknologier og platforme og dermed leveret The Missing Link. Fra fabrikken er således indbygget Airplay til Apple, Chromecast til Android, Bluetooth, DLNA, USB, Spotify Connect og HDMI (ARC), så man kan bruge højttalerne med sit fjernsyn.


- Hvis man har pladespiller og andre enheder, forbindes disse til en lille box, der fungerer som hub mellem fysiske og trådløse enheder. Det trådløse signal hedder WiSA og betyder, at det trådløse signal overføres i 24 bit / 96 kHz. High Definition, der er den bedste kvalitet, der overhovedet findes, fortæller udviklingschef Ole Witthøft fra System Audio A/S.

Silverback er den første teknologi i verden, der samler så mange platforme og standarder i samme enhed og gør det muligt at kombinere produkter og platforme i et hidtil uhørt omfang.

- Alt for mange teknologiske løsninger fungerer ikke med hinanden. I stedet begrænser de mennesker og bygger unødvendige mure. Det har vi ønsket at gøre op med, og derfor har vi lagt en masse teknologier ind i højttalerne, som gør dem åbne for det meste, lyder det fra Ole Witthøft.

Vækstfonden støtter

System Audio A/S har lånt to millioner af Vækstfonden i forbindelse med vækstplanerne, der dels omfatter øget eksport af danske højttalere, dels udvikling af nye teknologier, der kan sætte scenen. Og den nye højttaler-serie er allerede ved at bide sig fast i markedet. 'SA Legend 40 Silverback' er således netop kåret til 'Årets Højttaler' i fagpressen i Tyskland. Og dermed er en vigtig milepæl nået for højttalerfabrikkens ambitioner på det internationale marked.

- Vi er gået benhårdt efter at være det første højttalermærke, der tilbyder den nye teknologi. Det er ligesom Tour de France. Alle husker nummer ét, ingen husker nummer to, slutter Ole Witthøft.

Fungerer med alle afspillere

Den standard, som System Audio har valgt betyder samtidig, at højttalerne i SA Legend Silverback-familien fungerer sammen med f.eks. Bang & Olufsen, LG, Pioneer, Onkyo, TEAC, Primare og mange andre mærker.

Hvis man har et tv, en CD eller en pladespiller, der typisk har kabler, skal disse blot forbindes til en lille box, der kan gemmes væk og som fra sit skjul modtager fra såvel kabelforbundne og trådløse enheder og sender trådløst videre til højttaler uden tab.

- Det er vigtigt at tage udgangspunkt i brugernes krav til lydoplevelsen. Og teknologien hjælper os faktisk, hvis vi forstår at tage kontrol over den og beherske den i hverdagen, siger udviklingschef Ole Witthøft fra System Audio A/S.

Fjernbetjeningen svarer igen
Fjernbetjeningen er en videreudvikling af den traditionelle fjernbetjening. Den er meget enkel og har kun få knapper, der lyser op, når man tager den i hånden og viser, hvad man har aktiveret.

- Traditionelle fjernbetjeninger sender med infrarødt lys, der kræver, at man peger på sit tv eller stereoanlæg, for at det reagerer. Silverback-teknologien anvender radiobølger og derfor er du mere fri i hjemmet, når du skal vælge ny musik eller skrue op eller ned for signalet, fortæller Ole Witthøft.
11/2 2019
Produktlinks
Find din leverandør:

Machine Vision

Ultra kompakt 400W Class D

Video test and monitoring syst

Tilføj dit firma
  • Texim

    Texim

    Focus Suppliers Nordic