Video & Audio

 

Sound Hub Denmark baner vejen for syv nye audio-virksomheder

Sound Hub Denmark baner vejen for syv nye audio-virksomheder

Syv af de første udenlandske virksomheder, der har været igennem SoundTech Accelerator Programmet ved Sound Hub Denmark har valgt at starte virksomhed i Struer.

Syv af de første udenlandske virksomheder, der har været igennem SoundTech Accelerator Programmet ved Sound Hub Denmark starter nu virksomhed i Struer. På trods af den store diversitet disse virksomheder repræsenterer, har de én ting til fælles – de synes alle at Sound Hub Denmark og Struer er stedet for lydinnovation og perfekt for opstart af deres tilstedeværelse i Norden.

Det drejer sig om Mapuguaquen fra Tyskland, Ai Highway fra USA, GigsGuide fra Sverige, AVAtronics fra Schweiz, pianini Edutainment fra Tyskland, HL Acoustic fra Tyskland og Wavy fra Holland. En af virksomhederne er flyttet hertil og har bosat sig i Struer, en vil lave danske ansættelser, mens resten etablerer sig med aktiviteter på adressen og i Danmark generelt.


Hvorfor her?

Det, der trækker, er i høj grad den tilstedeværelse af ekspertviden om lyd og innovation, der findes i miljøet omkring Sound Hub Denmark. Danmark er et lille land, og det har sine fordele, med en høj koncentration af relevante samarbejdspartnere og højteknologiske kompetencer indenfor en begrænset fysisk afstand - og dertil en stærk tradition for samarbejde og åbenhed. Åbenhed og nærhed betyder hurtige beslutninger. Hertil kan Sound Hub Denmark gennem partnerskabet med bl.a. Aalborg Universitet sikre kontakt til studerende og højt kvalificerede potentielle medarbejdere samt adgang til den nyeste forskning.

Vi er i øjenhøjde

- Den danske åbenhed og villighed til at hjælpe skinner meget igennem den positive feedback, vi har fået fra startups i de 3 forløb, der er gennemført til nu,
- Vi kan hurtigt sætte os ind i virksomhedernes udfordringer, fordi vi har stort kendskab indenfor området lyd – efter de første 3 minutters snak, er vi i gang med at løse problemet. Virksomhederne skal ikke forenkle tingene. Dem, de taler med, forstår umiddelbart problemet, fortæller CEO Peter Petersen.

Udover de fordele, det giver at være i Sound Hub Denmark med et arbejdsfællesskab, de fantastiske faciliteter og adgang til kvalificeret viden, er det nemt og hurtigt at etablere virksomhed i Danmark i forhold til mange andre steder i Europa. Med et CVR nr., er man i gang.

Dansk bevågenhed omkring hubbens lyd startups er yderligere skabt ved, at AVAtronics blev udvalgt som finalist i ’sound tech / smart industry’ kategorien under Scale-Up Denmarks Nationale Finale 2019 og Ai Highway, som en af de ganske få har fået godkendt deres business case hos STARTUP DENMARK og tilmed fået tildelt 3 af de eftertragtede 75 startup-visa til særligt talentfulde startups, der vurderes at have stort vækstpotentiale.

- Næste step med virksomhederne er at sikre en blivende forankring i Danmark, ved at få de nyetablerede i vækst, og det hjælper vi også gerne med i Sound Hub Denmark, påpeger Peter Petersen.

28/10 2019
Produktlinks
Find din leverandør:

Machine Vision

Ultra kompakt 400W Class D

Video test and monitoring syst

Tilføj dit firma
  • Texim

    Texim

    Focus Suppliers Nordic
  • congatec

    congatec

    Rugged 10 GbE infrastructure equipment
  • ROHM Semiconducter

    ROHM Semiconducter

    En PMIC til NXP’s i.MX 8M Mini applikations-processor
  • altoo

    altoo

    Nyt om måleteknik. Gratis webinar. Tilbud på demoudstyr
  • altoo

    altoo

    Få mere oscilloskop for pengene. Gratis undervisningsmateriale fra Keysight