Video & Audio

 

Sound Hub Denmark hjælper med udviklingen af unikke keramiske højttalerePablo Ocqueteau og Philine von Düszeln står bag MAPU Speakers. Foto: Sarah Mehler, Visionkultur Bremen og MAPU Speakers.

Sound Hub Denmark hjælper med udviklingen af unikke keramiske højttalere

MAPU Speakers lancerer MAPU PRETO og MAPU SOENGA højttalerne, der er inspireret af den portugisiske keramiktradition og udviklet i samarbejde med Sound Hub Denmark.

Da Sound Hub Denmark åbnede i 2019, var det med en klar intention om at blive et samlingspunkt for den internationale lydbranche, og firmaet MAPU Speakers er et godt eksempel på, at det var en realistisk vision.

Den tyske virksomhed har været tilknyttet Sound Hub Denmarks kraftcenter for lydinnovation siden begyndelsen, og firmaet har både haft gavn af faciliteter og netværk samt de øvrige muligheder for lydiværksættere i Lydens By. Tilmed har parret i en periode på over et år været bosat i Struer med familien for maksimal udnyttelse af mulighederne i kommunen.


Sound Hub Denmark på Peter Bangs Vej er derfor det naturlige sted for en international lancering af firmaets seneste produktlinjer, MAPU PRETO og MATU SOENGA, som er sat til  torsdag 18. august, hvor der udover præsentation og lyttesession af de nye og unikke keramiske højttalerserier også vil være forskellige indlæg og mulighed for at købe limited edition-produkter fra både MAPU PRETO og MATU SOENGA-serierne med rabat.

Bag MAPU Speakers finder man Pablo Ocqueteau og Philine von Düszeln, der i samarbejde med ingeniører i udlandet samt et hold pottemagere i Portugal har udviklet en række unikke produkter, der kombinerer en gammel håndlavet keramiktradition med topmoderne højttalerteknologi.

MAPU Speakers’ første serie, MAPUGUAQUÉN, vandt blandt andet en Green Product Award i kategorien for elektronik, og senest vandt MAPU Speakers No Waste Challenge udstedt af bæredygtighedsorganisationen What Design Can Do.

Interesserede kan tilmelde sig lanceringen via Sound Hub Denmark: https://soundhub.dk/event/award-winning-eco-friendly-clay-speakers/S
4/8 2022
Produktlinks
Find din leverandør:

Machine Vision

Video test and monitoring syst

Tilføj dit firma