Wireless, tele og data

 

Bred politisk opbakning til 5G-udbygning

Der sikres nu mulighed for at supplere udrulningen af 5G-nettene med endnu hurtigere 5G-forbindelser. Et bredt flertal er blevet enige om at udbyde nye frekvensbånd til mobilselskaberne, der muliggør etablering af de endnu hurtigere 5G-net.

I 2025 vil mindst 75 pct. af Danmarks befolkning have adgang til nye, hurtige 5G-mobilnet. Det er resultatet af en bred politisk enighed på Christiansborg om at udbyde nye frekvenser til mobilselskaberne. Bag denne enighed står partierne Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.

- Danskerne skal kunne sætte deres lid til, at der er stabile, hurtige og sikre mobilnet med den nyeste teknologi til deres rådighed. Derfor er jeg glad for, at der er bred enighed om, at vi nu stiller de frekvenser, der sikrer de meget hurtige 5G-bredbåndsforbindelser, til rådighed for mobilselskaberne, siger klima-, energi og forsyningsminister Dan Jørgensen.


Det forventes, at frekvenserne, der efter planen skulle have været udbudt i 2020, nu bliver udbudt i marts 2021. Flere mobilselskaber har allerede påbegyndt udrulningen af 5G, som er tilgængelig i store dele af landet. For at få glæde af de hurtige hastigheder og nye tjenester på 5G-nettet, skal man som forbruger anskaffe en mobiltelefon, der er beregnet til 5G.

Krav om dækning i lokalområder

Der er også politisk enighed om at forbedre mobildækningen ved den kommende frekvensauktion. Selvom Danmark har god mobildækning, er der stadig lokale områder, hvor dækningen ikke er tilstrækkelig. Når mobilselskaberne får rådighed over de nye frekvenser, bliver de samtidig forpligtet til at dække 122 mindre, lokale områder rundt i hele landet med minimum 30/3 Mbit.
4/1 2021
Produktlinks
Find din leverandør:

3G

Akkrediterede tests

Antenner

AVL

Bluetooth

GloNass

GPS

GRPS

ISM

LoRa

LTE

M2M

Microwave assemblies

RFID

SIGFOX

WiFi

ZigBee

Tilføj dit firma