Wireless, tele og data

 

Cisco vil optimere netværket omkring den hybride arbejdsplads

Cisco introducerer nye teknologier, der kan hjælpe virksomheder med hurtigt at skalere deres netværk og optimere driften omkring den hybride arbejdsplads.

Cisco har præsenteret  nye innovationer, der gør det nemmere for virksomheder at imødekomme den hybride arbejdsmodel, når medarbejderne arbejder hjemmefra, på kontoret eller andre steder.

Virksomheder i alle størrelser tilpasser sig til den igangværende digitale transformation, der gennem de seneste to år har ændret den måde, vi planlægger og arbejder digitalt. Brugerne anvender alt fra hybrid cloud, der skal forbinde private og offentlige servere, Kunstig Intelligens (AI) og Machine Learning (ML) til indførelsen af IoT.


Hybridarbejdet forbinder alt og alle, men det skal gøres sikkert. Hybridarbejdets succes afhænger ikke kun af evnen til at understøtte en digital arbejdsstyrke. Succesen afhænger ligeledes af evnen til at omstille sig løbende - og det starter med netværket, fremhæver Cisco.

Netværket driver hybridarbejdet

Netværket er fundamentet for produktivitet i en hybrid verden. Det hjælper virksomheder, skoler og regeringer med at arbejde bedre. Efterhånden som flere mennesker efterspørger fleksibiliteten til at arbejde på egne vilkår, er virksomheder nødt til at skalere deres digitale drift hurtigt, for at være i stand til at tilbyde de forbindelser, der er behov for i en arbejd-alle-steder model.

For at hybridarbejde skal fungere optimalt, kræves der en grundlæggende optimering af, hvordan virksomheder anvender teknologi. At forbinde flere mennesker og multiple mobile enheder i virksomheden kræver kapacitet og stabile trådløse forbindelser, øget styrke og robusthed i netværket og en pålidelig zero trust sikkerhed, der kan levere den bedste oplevelse hver gang uden afbrydelser.

Under et virtuelt event har Cisco beskrevet, hvordan dets seneste bølge af tech-innovationer er afgørende for, at kunder kan levere forbedrede brugeroplevelser, realisere smarte og bæredygtige arbejdspladser og sikre IoT-implementeringer i stor skala og med større fleksibilitet.

- Hybridarbejde fungerer ikke uden netværk, siger Todd Nightingale, Executive Vice President og General Manager hos Cisco.
- Netværket er grundlaget for alle hybride arbejdsløsninger. Netværkets egenskaber styrker arbejdsstyrkens kompetencer. Jo større ydeevne, smidighed og fleksibilitet, der er bygget ind i netværkene, jo stærkere er arbejdsstyrken. Vores nye trådløse netværksløsning, sammen med de nye Catalyst Switches, der er drevet af Sillicon One, understøtter vores kunders ambitioner for hybridarbejdet. Ved at forbinde alt og alle uanset sted øges produktiviteten, robustheden og fleksibiliteten i arbejdet.

Lanceringen af de nye trådløse netværk og adgangsinnovationer inkluderer:

- Wi-Fi 6E (Catalyst 9136 og Meraki MR57): Wi-Fi 6E teknologi udvider kapaciteten til at overstige gigabit kapacitet. De nye Cisco Wi-Fi 6E produkter fra Catalyst og Meraki er branchens første avancerede 6E adgangspunkter, som henvender sig til de mest krævende hybride forretningsløsninger.

- Cisco Private 5G: Ciscos private 5G netværk muliggør sammen med de globale service- og teknologipartnere en trådløs oplevelse, der er nem at sætte i gang, intuitiv at betjene og pålidelig, når det kommer til digitale transaktioner i det hybride arbejde og IoT.

- Catalyst 9000X Switches: Den nye Catalyst 9000X-model udvider familien og leverer drivkraften bag den hastighed, kapacitet og skala, der skal til for at understøtte 100G/400G netværksadgang i transformationen til hybridarbejde, samt udvide afdelingen med zero trust sikkerhed og effektivitet.

- Tilføjelse af Cisco Silicon One til Catalyst Switching Portføljen: Cisco Silicon One, der oprindeligt blev implementeret i webskala og serviceudbydernetværk, fortsætter med at bevise sine evner og programmeringsfleksibilitet og understøtte netværksinnovationer gennem hele virksomheden. De nye serier af Catalyst 9500X og 9600X Switches er drevet af Cisco Silicon One Q200.
7/2 2022