Wireless, tele og data

 

Danmarks digitale infrastruktur er gearet til nedlukning

Danmarks digitale infrastruktur er gearet til nedlukning

Øget brug af digitale løsninger under corona-karantænen kan presse den hjemlige digitale infrastruktur, men kampen om netforbindelserne vil primært foregå rundt om i husstandene, understreger Ingeniørforeningen, IDA.

Hjemmearbejde, videomøder, fjernundervisning streaming og onlinespil stiger i takt med at nedlukningen af Danmark griber om sig. Flere danskere opholder sig i hjemmet, og det skaber en markant højere trafik på internettet.

Heldigvis er den danske infrastruktur både når det gælder tv-forbindelser, fibernet og mobilnetværk klar til den det ændrede adfærdsmønster. Det mener Michael Brogaard Jensen, der er formand for Ingeniørforeningens fagtekniske netværk IDA Connect.

- Mit bedste bud er, at vi herhjemme har en infrastruktur, der sagtens kan håndtere, at datatrafikken stiger markant. Både mobilnettet og bredbåndsnettet er solidt, og kan klare meget store belastninger, siger han.

Michael Brogaard Jensen understreger, at den øgede netaktivitet kræver en god forbindelse, hvilket langt de fleste danske husstande dog har adgang til i dag. Har man ikke en god forbindelse, vil der naturligvis opstå problemer, og derudover kan den enkelte familie måske alligevel godt opleve problemer med hastigheden.

- Hvis der er gang i både Fortnite, Netflix, YouTube, fjernundervisning og videomøder på samme tid, kan der i yderste konsekvens opstå udfordringer. Dette skyldes, at mange husstande helt naturligt har samlet al net-trafik på et enkelt wifi-netværk. Derfor kan der opleves en anelse langsommere hastigheder, men det burde ikke være det helt store problem, siger han.
23/3 2020
  • altoo

    altoo

    Nyt om måleteknik. Gratis webinar. Tilbud på demoudstyr
  • congatec

    congatec

    Rugged 10 GbE infrastructure equipment
  • Texim

    Texim

    Focus Suppliers Nordic
  • ROHM Semiconducter

    ROHM Semiconducter

    En PMIC til NXP’s i.MX 8M Mini applikations-processor
  • altoo

    altoo

    Få mere oscilloskop for pengene. Gratis undervisningsmateriale fra Keysight