Wireless, tele og data

 

Ros til regeringen for at sikre bredbånd og mobil dækning til alle Formanden for ATV’s digitale vismænd, direktør Ole Lehrmann Madsen, Alexandra Instituttet

Ros til regeringen for at sikre bredbånd og mobil dækning til alle

ATV - Akademiet for de Tekniske Videnskaber - er tilfreds med regeringens udspil til nyt teleforlig, hvor det er ambitionen at gøre Danmark til et digitalt foregangsland.

ATV’s digitale vismænd har mange gange fremhævet betydningen af, at ALLE borgere og virksomheder i hele landet får adgang til bredbånd og mobildækning. Distancearbejde og telemedicin er kun muligt, hvis dækningsforholdene er i orden.

Det er derfor med stor tilfredshed, at ATV modtager regeringens udspil til nyt teleforlig, som slår fast, at alle borgere og virksomheder i 2020 skal have adgang til 100 Mbit bredbånd , og at der gennem frekvensauktioner sikres mobil bredbånds- og taledækning til 25.000 adresser, der i dag er uden dækning.


Formanden for ATV’s digitale vismænd, direktør Ole Lehrmann Madsen, Alexandra Instituttet, udtaler:
- Vi er enige i regeringens ambition om, at Danmark skal være et digitalt foregangsland. Det forudsætter, at der er fuld knald på bredbånds- og mobildækning i hele landet. Derfor modtager vi regeringens udspil med stor tilfredshed, fordi det nu sætter fokus på at imødekomme brugernes behov snarere end at beskytte branchen mod politisk prioritering.
 
- ATV støtter regeringens ambition om, at Danmark skal være nr. 1 i Europa i udrulning af digital infrastruktur. Dette er en helt nødvendig forudsætning for, at Danmark kan blive blandt de 5 førende Science- & Engineering-regioner i verden, som er det ATV arbejder for, tilføjer akademidirektør Lia Leffland, ATV.

ATV vil i det videre forløb bidrage til at realisere udspillets visioner om, at Danmark også skal være på forkant med udvikling og udrulning af nye teknologier, som vil fremme digitalisering og brug af Internet of Things.

ATV er en uafhængig, medlemsdrevet tænketank. Akademiet arbejder for, at Danmark skal være en af fem førende Science & Engineering-regioner i verden – til gavn for kommende generationer. For at gøre dette mål til virkelighed gennemfører ATV aktiviteter, der skaber konkret værdi for virksomheder og for samfundet. I kraft af sine 800 medlemmer har Akademiet særlige forudsætninger for, at anbefalinger og viden fra projekter bliver anvendt og implementeret i virksomhederne og vidensmiljøerne.
5/3 2018
  • Texim

    Texim

    Focus Suppliers Nordic