Wireless, tele og data

 

SEAS-NVE annoncerer milliardstor fiberudruling

SEAS-NVE investerer 3,4 mia. kr. i en fiberudrulning på det vestlige og sydlige Sjælland, Lolland, Falster og øerne over de næste fem år gennem datterselskabet Fibia.

Danmarks største andelsejede energi- og fibernetkoncern, SEAS-NVE vil sikre alle lige gode muligheder for at deltage i nutidens og fremtidens digitale samfund. SEAS-NVE tilfører derfor 3,4 mia. kr. i en fiberudrulning på det vestlige og sydlige Sjælland, Lolland, Falster og øerne over de næste fem år gennem datterselskabet Fibia. Ambitionen er, at alle selskabets andelshavere inden udgangen af 2023 tilbydes adgang til 1 Gb/s (1000/1000 Mbit) fremtidssikret fibernet.

- Alle – unge som ældre – skal have lige gode muligheder for at deltage i nutidens og fremtidens digitale samfund, uanset hvor i landet de bor. Som Danmarks største andelsejede energi- og fibernetkoncern ser vi det som et vigtigt ansvar at være med til at præge den udvikling positivt gennem vores investering, siger Jesper Hjulmand, administrerende direktør for SEAS-NVE, der ikke tøver med at kalde dette for en drømmeopgave.


Behovet for overførsel af data vokser med 30-40 procent årligt. Udviklingen betyder, at der i 2025 vil være behov for at overføre 17 gange så meget data som i dag. Det stiller krav til en bedre forbindelse end den, rigtig mange danskere i dag har adgang til. Sjælland er en af de regioner, der er værst ramt. Her er der alene en dækning på 40 procent mod et landsgennemsnit på 62 procent.

- Nu skruer vi for alvor op for digitalisering af regionen. Det handler om at skabe vital adgang til viden, undervisning, sociale relationer, fremtidens sundhedsvæsen, handel og underholdning – og adgangen til digital kommunikation er helt afgørende for udvikling og vækst i regionen.
4/10 2018
  • Texim

    Texim

    Focus Suppliers Nordic