Wireless, tele og data

 

TDC: Frekvensauktion giver stærkt afsæt for udvikling af dansk digital infrastruktur

TDC: Frekvensauktion giver stærkt afsæt for udvikling af dansk digital infrastruktur

TDC NET er tilfredse med udfaldet af den hidtil største auktion over mobilfrekvenser, hvor virksomheden har investeret 795 mio. kr. i nye mobilfrekvenser, der kan øge kapacitet og hastighed i 5G-netværk og optimere 4G-netværk.

Gennem den seneste måned har de danske mobilselskaber deltaget i danmarkshistoriens hidtil største auktion over mobilfrekvenser – og resultatet af auktionen er nu offentliggjort.

Hos TDC NET er der tilfredshed med udfaldet af auktionen. Samlet set har virksomheden i denne auktion investeret 795 mio. kroner i nye mobilfrekvenser, der nu vil blive brugt til at etablere et endnu stærkere mobilnet med øget kapacitet og hastighed til 5G samt fortsat optimering af 4G-netværket.

- Med de nye frekvenser kan vi på den korte bane skrue endnu mere op for kapaciteten og hastigheden i vores landsdækkende 5G-netværk parallelt med, at vi fortsat udvikler og optimerer 4G-netværket i hele landet. Samtidig har vi nu et fundament, der gør, at vi over de næste 20 år fortsat kan styrke vores mobilnet i hele landet til gavn for den nationale digitale infrastruktur. Så vi er meget tilfredse med udfaldet af auktionen. Samtidig er der en fordeling af frekvenser mellem de medvirkende mobilselskaber, der understøtter konkurrencen i markedet, hvilket vi anser for positivt, sigr Andreas Pfisterer, CEO i TDC NET.

Bedre mobiloplevelse i hele landet og mere fart på udviklingen af 5G

Ifølge TDC NET vil udfaldet af auktionen forbedre mobilnettet i områder, hvor der i dag er dækningshuller. Selskabet har således påtaget sig en dækningsforpligtelse i 40 udvalgte områder, hvor man i løbet af de kommende år vil etablere en bedre mobiloplevelse til gavn for lokalområdet. Det gælder blandt andet for dele af Skarø, Sejerø og Langeland.

Resultatet forventes samtidig at sætte yderligere skub i udviklingen af 5G i Danmark. Med TDC NET’s nye mobilfrekvenser er fundamentet nu på plads, og mobilbrugere vil kunne se frem til hastigheder på niveau med højhastighedsinternet i en langt større del af landet, herunder også i yderområderne.

For det private og offentlige Danmark er der også for alvor åbnet op for at kunne realisere potentialet af teknologier såsom kunstig intelligens, mobile robotter og virtual reality, der kan bidrage til at optimere arbejdsprocesser, services og løsninger til kunder.

- I december færdiggjorde vi udrulningen af det første landsdækkende 5G-netværk. Det var i sig selv et vigtigt skridt på vejen til at fremtidssikre Danmarks digitale infrastruktur. Med de nye frekvenser er vi klar til at tage næste skridt og øge kapaciteten og hastigheden yderligere, så hele landet hurtigere og i endnu højere grad kan få glæde af 5G-teknologiens mange spændende muligheder”, afslutter Andreas Pfisterer.

Energistyrelsen oplyser, at TDC NET efter afslutningen af auktionen har erhvervet mobilfrekvenser i følgende frekvensbånd:

- 1500 MHz-frekvensbåndet, som primært vil blive anvendt til 5G og dermed kan ses som en fremtidssikring af fladedækningen på Danmarks bedste mobilnetværk

- 2100 MHz-frekvensbåndet, samt medfølgende dækningsforpligtelse i henhold til auktionsreglerne. Båndet vil primært give ekstra kapacitet i 4G-netværket samt blive anvendt til selskabets 3G-netværk, indtil det udfases fra udgangen af 2022

- 2300 MHz-frekvensbåndet, som TDC NET allerede har i brug til øget kapacitet i 4G-netværket. På sigt kan det også anvendes til øget kapacitet i 5G-netværket. Frekvensbåndet egner sig især godt til højhastigheds-5G-dækning i områder, hvor der er lidt længere mellem husene

- 3500 MHz-frekvensbåndet, som skal udbygge det højhastigheds-5G-net, som TDC NET allerede har etableret i centrum af København, Aarhus, Odense og Helsingør til en række nye områder i Danmark

- 26 GHz-frekvensbåndet, som i fremtiden kan anvendes til f.eks. 5G-’fast trådløs’ i yderområder, hvor der kan skabes ’line of sight’, og 5G-netværk med meget høj hastighed i særligt befolkede eller trafikerede områder
22/4 2021
Produktlinks
Find din leverandør:

3G

Akkrediterede tests

Antenner

AVL

Bluetooth

GloNass

GPS

GRPS

ISM

LoRa

LTE

M2M

Microwave assemblies

RFID

SIGFOX

WiFi

ZigBee

Tilføj dit firma