Wireless, tele og data

 

Verdens bedste mobiloplevelse får man i Danmark viser global analyse

Verdens bedste mobiloplevelse får man i Danmark viser global analyse

En netop udgivet Ericsson-rapport konkluderer på baggrund af mere end to milliarder tests fra mobilbrugere verden over, at det landsdækkende mobilnet fra TDC NET indtager en global førsteplads, når det kommer til at levere en god mobiloplevelse.

Verden over bliver der sendt og modtaget mobildata som aldrig før. Ved udgangen af 2020 nåede datatrafikken svimlende 49 milliarder gigabytes per måned. Et tal, der forventes at være femdoblet allerede i 2026, ifølge Ericssons seneste Mobility Rapport.

Adgangen til stabile, hurtige mobilnet er med andre ord helt afgørende for de fleste menneskers hverdag og arbejdsliv. En netop offentliggjort global rapport fra analysevirksomheden Tutela er derfor godt nyt for de danske mobilbrugere.


Analysen placerer Danmark på global førsteplads, når det kommer til at levere en stabil, god mobiloplevelse. Det sker foran lande som Finland, Holland og Syd Korea. Samtidig konkluderer rapporten, at TDC NET, på tværs af alle lande og operatører, samlet set leverer den bedste mobiloplevelse i verden.

Konklusionen er draget på baggrund af data indsamlet fra mere end to milliarder netværkstests fordelt på over 830 millioner mobilbrugere. Data er indsamlet fra august 2020 frem til august 2021. En periode, hvor TDC NET blandt andet har gennemført en omfattende opgradering og fremtidssikring af selskabets mobilnet.

Derfor glæder administrerende direktør, Andreas Pfisterer fra TDC NET sig særligt over resultatet:

- En velfungerende digital infrastruktur er helt afgørende for vores trivsel og produktivitet. Samtidig er det et afsæt for, at vi som samfund kan tilpasse os en lang række udfordringer. Som virksomhed har vi derfor et ansvar for hele tiden at udvikle og optimere vores infrastruktur, så de mange brugere på vores netværk får den bedst mulige oplevelse med en hastighed og kapacitet, der er gearet både til nutidens og fremtidens behov. Det fokus og arbejde er vi utroligt glade for at se afspejlet i analysens resultater, siger han.

TDC NET har ved udgangen af 2020 afsluttet en markant opgradering af selskabets 4G-net, hvilket har givet brugerne adgang til højere hastigheder. Samtidig har selskabet etableret det første nationale 5G-netværk i Danmark og Norden. Dette er sket i tæt samarbejde med Ericsson.

- Som TDC NET's primære samarbejdspartner på udviklingen af deres mobilnet, er vi særdeles stolte af at se undersøgelsens resultat. Vi er samtidig glade for fortsat at hjælpe TDC NET med at tilbyde danskerne bedre, stærkere og hurtigere forbindelser og en mobiloplevelse kendetegnet ved stabile forbindelser, høje hastigheder for up- og download og en lav svartid, siger Jenny Lindqvist, Head of Northern and Central Europe, Ericsson.

Den fulde rapport er tilgængelig her: https://tute.la/global2021
13/10 2021
Produktlinks
Find din leverandør:

3G

Akkrediterede tests

Antenner

AVL

Bluetooth

GloNass

GPS

GRPS

ISM

LoRa

LTE

M2M

Microwave assemblies

RFID

SIGFOX

WiFi

ZigBee

Tilføj dit firma
  • Siemens EDA

    Siemens EDA

    WP: Raising the pillars of digital transformation
  • Microchip

    Microchip

    AWS-connected embedded systems
  • Sensor ECS

    Sensor ECS

    IT hardware til brug i industriens krævende miljøer
  • Power Technic ApS

    Power Technic ApS

    Medico Strømforsyninger / Åbne typer samt til printmontage
  • Siemens EDA

    Siemens EDA

    WP: How Siemens EDA helps you engineer a smarter future

Webinarer, events og messer

Mest læste


Læs magasinet

Læs magasinet

Nyeste Nyheder