Wireless, tele og data

 

Vigtige 5G sikkerhedsgodkendelser til Huawei

Huawei opnår som første 5G-leverandør sikkerhedsgodkendelse fra tele-standardorganisationerne GSMA og 3GPP, oplyser firmaet.

Huaweis 5G- og LTE-udstyr er blevet sikkerhedsgodkendt af den verdensomspændende standard-organisation 3GPP. Virksomhedens 5G-udstyr opnår derved som den første 5G-leverandør både sikkerhedsgodkendelse fra verdens to vigtigste standardorganisationer 3GGP og GSMA.

3GGPs såkaldte SCAS-tests omfatter blandt andet generel sikkerhed, luft-interface sikkerhed, basale sårbarhedstests, så som data og informationsbeskyttelse, m.m., og det er de tests, som Huaweis 5G- og LTE-udstyr netop har fået godkendelse på.


Da Huawei allerede sidste år bestod GSMA´s netværkssikkerhedstests, kendt som NESAS, har Huaweis 5G-udstyr derfor både opnået NESAS-sikkerhedsgodkendelse og sikkerhedsgodkendelsen fra 3GGP, kaldet SCAS.  Eftersom både NESAS og SCAS-testene indgår i en samlet vurderingsproces, sikrer man sig derved mod fejl og 'huller' i vurderingerne. NESAS/SCAS er et standardiseret vurderingsværktøj, der bruges ifm. vurderinger af cybersikkerhed i telekommunikationsnetværksudstyr.

Vurderingerne er blevet til i et samarbejde mellem de to ledende, globale standardorganisationer GSMA og 3GPP, som fastsætter industristandarder for telekommunikationsindustrien i samarbejde med operatører, leverandører, lovgivere og industripartnere over hele verden.

"Huawei støtter GSMA og 3GPP i udviklingen af en global standard for sikkerhedsevalueringer, og opfordrer hele industrien til at adoptere NESAS/SCAS, for at sikre en bæredygtig udvikling af de globale netværkssikkerhedsstandarder,” lyder det i en officiel kommentar fra Huawei.
7/1 2021
Produktlinks
Find din leverandør:

3G

Akkrediterede tests

Antenner

AVL

Bluetooth

GloNass

GPS

GRPS

ISM

LoRa

LTE

M2M

Microwave assemblies

RFID

SIGFOX

WiFi

ZigBee

Tilføj dit firma