COM-modul med næste generation Atom dual-core processorer
Kontron præsenterer første COM Express mini COM-modul med dual-core processorer.
Kontron lancerer nu det første COM Express mini COM-modul (Computer-on-Module) med dual-core processorkraft. Det nye Kontron COMe-mCT10 COM-modul, der er det seneste medlem i familien af de tidligere kaldte nanoETXexpress COM-moduler, er baseret på den næste generation Intel Atom processorer N2600, N2800 og D2550.
Dette PICMG COM Express Type 10 pin-out COM-modul, der er optimeret til laveffekt SFF (Small Form Factor) designs, har en dobbelt så høj grafikydeevne, en op til 28% højere processorkraft og et halvt så stort processor TDP (Thermal Design Power) effektforbrug sammenlignet med COM-moduler med andengenerations Intel Atom processorer.
COM Express mini formfaktoren i kreditkortstørrelse (84 mm x 55 mm) er ideelt til udviklere af små apparater og som ønsker fuldt ud at udnytte COM Express standardens høje standardiserings- og skalérbarhedsniveau.
Applikationer, der er baseret på det nye Kontron COM Express mini COM-modul COMe-mCT10 med Intel Atom dual-core processorkraft, er velegnede til håndholdte mobile embedded systemer samt til små portable, 'in-vehicle' eller stationære apparater og systemer som f.eks. POS/POI-systemer, informations- og underholdningssystemer ('infotainment'), digitale informationstavler ('digital signage'), elektroniske spillesystemer og medicinsk udstyr.
I medicinske miljøer giver den forbedrede heldags batterilevetid og den højere grafikydeevne læger og sygeplejersker mulighed for at nyde godt af mere slagkraftige og ydedygtige e-sundhedspleje- og mobile klinikassistent applikationer. COM-modulets lave varmeafgivelse gør det muligt at fremstille blæserfrie og totalt indkapslede 'infotainment' terminaler til levering af underholdning, hospitalsinformation og kommunikationsservice til patientens sengekant i et meget lydsvagt og hygiejnisk systemdesign med en høj MTBF (Mean-Time Between Failures) værdi.
Den nyeste Intel Atom generations 'always-on, always-connected' egenskaber betyder, at Kontron's COMe-mCT10 COM-modul også er ideelt til detailhandels 'point-of-sale' systemer, der straks starter op for at betjene kunderne med et øjebliks varsel. Fuld 1080p HD-videosupport ved lav CPU-udnyttelse kombineret med platformens forbedrede powermanagementfunktioner gør COM-modulet ideelt til anvendelse i sofistikerede og samtidig meget energieffektive 'digital signage' systemer.
Platformens forbedrede powermanagementfunktioner inkluderer Intel Deeper Sleep- og Intel SpeedStep Technology og giver mulighed for slankere og fysisk lettere laveffekt designs som f.eks. robuste mini-håndholdte terminaler, der nyder godt af en 20 procents forbedret batterilevetid sammenlignet med den tidligere generation.
Intel Smart Connect Technology giver mulighed for sofistikerede brugsscenarier, hvor en øjeblikkelig internetforbindelse er tilgængelig lige så snart udstyret bliver (re)aktiveret og giver også mulighed for løbende opdateringer - også mens udstyret er i standby-mode. Endvidere gør Intel Rapid Start Technology det muligt hurtigt at genstarte fra standby-mode og medvirker samtidig til at forlænge batteriets levetid.