Kontron annoncerer bred support af de nye Intel Core processorer
Kontron vil benytte den nyeste 4. generations Intel Core processorer i en bred vifte af platforme - herunder ComExpress, MiniITX og CompactPCI (in english).
Samtidig med Intel's lancering af sine 4. generation Intel Core processorer annoncerer Kontron, at firmaet understøtter denne nye mikroarkitektur på en bred vifte af langtidstilgængelige systemer, boards og moduler.
Kontron kan nu med øjeblikkelig virkning levere fire nye intelligente platforme med en forbedret processerings- og grafikydeevne samt en forbedret energieffektivitet til evaluering. Kunderne kan dermed nyde godt af en signifikant 'time-to-market' fordel, da de straks kan gå i gang med applikationsudviklingen på deres foretrukne nye targetplatform, fremhæver Kontron.
De første Kontron intelligente platforme, der er udstyret med 4. generation Intel Core processorer, vil blive COM Express, Mini-ITX, 6U CompactPCI, og Kontron's nye SYMKLOUD Media cloud-platforme. De fire nye platforme, der er baseret på den nye Intel mikroarkitektur, som tidligere gik under kodenavnet 'Haswell', integrerer nye funktioner og features som f.eks. Intel AVX2 (Advanced Vector Extensions 2) instruktioner, der accelererer floating-point-intensive beregninger markant, og de forbedrede Intel AES-NI krypteringsinstruktioner, som accelererer datakryptering og -dekryptering.
Grafikintensive applikationer vil have gavn af den forbedrede grafikydeevne, der er blevet fordoblet sammenlignet med løsninger, som er baseret på Intel's tidligere processorgeneration, og samtidig er det termiske 'footprint' forblevet næsten det samme.
- Med vores tidlige lancering sideløbende med introduktionen af den nye processorteknologi på et righoldigt udvalg af standard embedded computerplatforme sætter vi vores OEM-kunder i stand til at kickstarte udviklingen af deres nyeste state-of-the-art intelligente systemer. Både OEM-fabrikanter og brugere vil nyde godt af de forbedrede grafikegenskaber og den imponerende computerkraft, der kommer sammen med et mere økovenligt effektforbrug i idle-mode samt i sleep-mode, forklarer Norbert Hauser, der er Executive Vice President, Marketing hos Kontron.
- Den meget effektive sleep-mode vil ikke blot reducere energiforbruget, men vil også ændre den måde, som mobile systemer eller stationært udstyr bliver anvendt, fastslår Sam Cravatta, der er Product Line Manager i Intel Intelligent Systems Group.
- Nye applikationsområder vil dukke op samt forbedringer af eksisterende designs indenfor markedssegmenter som f.eks. industriel automation, detailhandel, kommunikation, medicoelektronik og 'infotainment' (informations- og underholdningsudstyr).
Et kort overblik over featuresættet
Kontron's nye platforme med 4. generation Intel Core processorteknologi giver en øget ydeevne for floating-point intensive- og parallel-computing applikationer med understøttelsen af de nye Intel AVX2 instruktioner og OpenCL 1.2. Targetapplikationer omfatter digitale signal- og billedbehandlingsapplikationer indenfor medico-, industriel automation- og MAG (Military, Aerospace and Government) markedssegmenterne, samt cloud-baseret videotranscoding til CDN-netværk (Content Delivery Networks).
OEM-fabrikanter, der søger efter en overbevisende visuel oplevelse med intelligente systemer, der afspiller videoer, grafik og interaktivt indhold, vil glæde sig over fordelene ved en øget 3D- og mediaperformance samt understøttelsen af DirectX 11.1 og OpenGL 4.x. En anden ny feature er understøttelsen af 4K (3840 x 2160 pixels) Ultra-HD-skærme, der kan tilsluttes via DVI eller HDMI.
Kontron supplerer endvidere sin portefølje af systemer, boards og moduler med et omfattende udvalg af kundedesignservices på system- og boardniveau, som gør det muligt at skræddersy løsninger til de individuelle applikationskrav. Dette inkluderer også en bred vifte af softwareservices som f.eks. operativsystem- og 'hypervisor' implementeringer samt migreringssupport, inklusiv validering og verificering.
http://www.kontron.com/nextgen.