Samarbejde om realtime Ethernet i FPGA'er
Kontron annoncerer samarbejde med Softing om industrielle real-time Ethernet FPGA-stacks og IP-kerner.
På Embedded World 2011 annoncerede Kontron et nyt samarbejde med den tyske feltbusspecialist Softing Industrial Automation GmbH om implementering af FPGA-baserede Real-Time-Ethernet løsninger.
Softing's IP-kerner og stacks til PROFINET, EtherCat, EtherNet/IP og MODBUS TCP vil snart være tilgængelige til applikationsklar implementering i de FPGA-baserede I/O-hubs på Kontron's nye processorboards og kan også leveres på licensbasis via Kontron. Med disse former for serviceydelser kan kunderne spare værdifuld tid, når de udfører deres individuelle FPGA konfigurationer, fremhæver Kontronl
Kontron's applikationsklare platform FPGA portefølje omfatter i øjeblikket Kontron PCIe/104 single-board computeren MICROSPACE MSMST, der er baseret på en Intel Atom E600 processor og en Altera Arria II GX FPGA på et multi-chip modul, samt Kontron COM Express FPGA Starterkit'et, der er udstyret med en Altera Cyclone IV GX FPGA.
Desuden tilbyder Kontron kundespecifikke designs på boardniveau (dvs. motherboards) og systemniveau (dvs. HMI/Panel PC'er og Box PC'er). FPGA-baserede Real-Time-Ethernet protokoller bliver ofte anvendt, når OEM-fabrikanter ønsker at variere real-time protokollerne på en platform.
Dette reducerer antallet af forskellige hardwarevarianter, hvilket resulterer i et reduceret udviklingsarbejde og en optimeret lagerstyring. Af andre applikationsområder kan f.eks. nævnes motioncontrol, hvor kundespecifikke algoritmer bliver implementeret på FPGA'en foruden real-time-Ethernet protokollerne, som giver mulighed for at opnå ekstremt hurtige centrale responstider, når flere akser bliver styret synkront.
- Vores mål er at forsyne vores OEM kunder med applikationsklare designs, som har de interfaces implementeret, der passer til deres specifikke behov, og som allerede er omhyggeligt testet og direkte kan blive certificeret med targetapplikationen, oplyser Dirk Finstel, der er teknologichef (CTO) hos Kontron AG.
- OEM kunder ønsker ikke at skulle tage sig af specifikke I/O-interfaces og kommunikationsprotokollag, som ikke er en del af deres atuelle applikation. Deres kernekompetence ligger i selve applikationen. Som leverandør af boards og systemer er det vores job og vores kernekompetence at levere alle de relevante interfaces og testede kommunikationsprotokoller. Vores samarbejde med Softing sætter os nu i stand til at tilbyde dette til vores FPGA-løsninger på basis af deres FPGA-stacks og IP-kerner til real-time Ethernet protokoller og som allerede er blevet felttestet Vi er nu i stand til at levere kundespecifikke implementeringer, inkl. first-level support - og vi kan gøre dette lynhurtigt, understreger Dirk Finstel.
Dr. Wolfgang Trier, der er CEO og øverste chef for Softing AG, udbygger:
- Som specialist i industriel kommunikationsteknologi leverer Softing alle de vigtige Industrial Ethernet protokoller som PROFINET, EtherNet/IP, EtherCAT og Modbus TCP via hardware- og softwareprodukter. Styrken ved Softing's Industrial Ethernet løsninger er universelle applikationsinterfaces og fleksibiliteten til at understøtte enhver hardwareplatform, hvilket reducerer applikationsintegrationsarbejdet markant. Softing's felttestede og certificerede portefølje indeholder produkter til en bred vifte af kundekrav, fra kildekode- eller IP-kerne licenser til anvendelsesklare moduler.
En meget stærk feature ved Softing-løsningen er den modulære arkitektur for vores protocol-stacks, som bevirker, at kunderne f.eks. til FPGA-baserede platforme kan vælge mellem enhver kombination af standard- og soft-core CPU'ere til deres system- og applikationskoncept. Denne arkitektur understøtter optimalt Kontron's FPGA-baserede embedded computerprodukter. Med Softing's protokol-stacks implementeret på boardet vil kunderne kunne reducere udviklings- og verificeringsarbejdet markant på deres vej til et Industrial Ethernet funktionsdygtigt produkt, fastslår Dr. Wolfgang Trier.
Kunderne nyder godt et højt fleksibilitetsniveau ved den FPGA-baserede realisering af de krævede I/O-funktioner via FPGA'ere, som giver mulighed for at foretage opgraderinger og/eller modifikationer uden at skulle tilpasse boardlayoutet. Dette vil få en varig effekt på den måde, som x86 platforme bliver udviklet og layoutet på, da det kun er FPGA konfigurationen og det fysiske design af interfacene, der definerer de individuelle I/O-funktioner.
På denne måde kan den samme hardwareplatform anvendes i en mængde forskellige applikationer, hvilket sparer udviklingstid og omkostninger og reducerer 'time-to-market' markant. OEM-fabrikanter drager også fordel af en forbedret langtidstilgængelighed for deres løsninger, idet Kontron's Global Software Center også tilbyder kunderne FPGA programmering som en optionel softwareservice. Endvidere kan Kontron om ønsket også tage sig af den komplette udvikling og produktion, inkl. revisionskontrol, supply-chain management og land- og markedsspecifikke testnings- og verificeringsprocedurer.
Sampleimplementeringer af Softing's stacks og IP-kerner til Real-Time-Ethernet protollerne (RTE) PROFINET, EtherCat, EtherNet/IP og MODBUS TCP vil snart kunne fås på Kontron's PCIe/104 single-board computer MICROSPACE MSMST og Kontron's COM Express FPGA Starterkit.