Slagkraftige PXI I/O-moduler

National Instruments lancerer nu to nye PXI-baserede R serie I/O-moduler, der er udstyret med større og mere slagkraftige Xilinx Virtex-5 FPGA’ere.

National Instruments har lanceret to nye intelligente PXI-baserede R serie I/O-moduler, der er udstyret med større og mere slagkraftige Xilinx Virtex-5 FPGA’ere (Field-Programmable Gate-Arrays) end National Instruments eksisterende R serie I/O-moduler for at give design-, kontrol- og testingeniører en øget on-board processeringskraft til krævende applikationer.

De nye PXI-baserede R serie I/O-moduler udstyrer ingeniører og forskere med kommerciel COTS (Commercial Off-The-Shelf) standardhardware, der let kan programmeres grafisk med National Instruments LabVIEW FPGA modul til at udføre skræddersyet on-board pro-cessering til inline dataanalyse og deterministisk I/O-kontrol til applikationer, der kræver speciel brugerdefineret timing og triggering.

De nye R serie I/O-moduler, NI PXI-7853R og NI PXI-7854R, er begge forsynet med otte analoge inputkanaler med uafhængige samplinghastigheder på op til 750 kHz og otte analo-ge outputkanaler med uafhængige opdateringshastigheder på op til 1 MHz. Begge R serie I/O-moduler indeholder endvidere 96 digitale I/O-linier, der kan konfigureres som input, output, tællere eller skræddersyet logik med hastigheder på op til 40 MHz.

NI PXI-7853R I/O-modulet er udstyret med en Xilinx Virtex-5 LX85 FPGA, der har mere end 80 procent flere logikressourcer i forhold til en 3 mio. gate FPGA til mere krævende on-board processeringsapplikationer.  NI PXI-7854R I/O-modulet er forsynet med en endnu større FPGA i form af en Xilinx Virtex-5 LX110, der har næsten 2,5 gange så mange logik-ressourcer som en 3 mio. gate FPGA.

De større FPGA’ere kan udnyttes til at indlejre mere grafisk LabVIEW-kode uden at have nogen tidligere viden og erfaring i digital design eller HDL-sprog (Hardware Description Language).  Foruden at have en øget LabVIEW kodekapacitet er Xilinx Virtex-5 FPGA’erne forsynet med en seks-input LUT (Lookup Table) arkitektur for at opnå en markant forbedret ressourceudnyttelse, samt en DSP struktur (såkaldte 'slices'), der gør det muligt for brugeren at implementere mere komplekse digitale signalbehandlings-funktioner med hurtigere datahastigheder.

Med FPGA’ernes større logikkapacitet kan ingeniører øge mængden af indlejret logik, der nu er mulig i de nye R serie I/O-moduler og implementere mere komplekse funktioner som f.eks. kontrolalgoritmer, skræddersyet dataprocessering og digitale kommunikationsproto-koller. Til kontrolapplikationer kan ingeniører øge antallet af samtidige kontrolloops og kompleksiteten af de krævede kontrolapplikationer. I dynamiske testapplikationer kan inge-niører øge testdækningsområdet ved at anvende FPGA’ere til at levere realtids responssig-naler til et testemne. Ingeniører kan endvidere anvende R serie I/O-modulerne i deres PXI-baserede dataopsamlingssystemer til at implementere skræddersyede filtre, frekvensdomæne analyse og datareduktion.

10/3 2009