'Toughpad' til barske omgivelser

'Toughpad' til barske omgivelser

Panasonic udvidervirksomhedens serie af robuste tablets til brug i udfordrende miljøer. . Den nye opgraderede Toughpad FZ-G1 er udstyret med fjerde-generations Intel-processor, valgfri hot swap-batterifunktion og den nyeste GPS-teknologi.

Panasonic præsenterer i dag en opgraderet version af den robuste Toughpad FZ-G1, som blev lanceret i januar 2013. Den tynde og lette 10,1-tommer tablet med Windows 8.1 Pro er designet til at imødekomme virksomheders voksende krav til it-hardware, hvor nye funktioner og applikationer forbedrer den mobile arbejdsstyrkes produktivitet.

Toughpad FZ-G1 er drevet af en Intel  Core i5-4310U vPro-processor, som reducerer energiforbruget, giver hurtigere grafisk ydeevne og forlænget batterilevetid på 8 til 10 timer (op til 20 timer med højkapacitets-batteri). Med den forbedrede batterilevetid og den nye valgfrie hot swap-batterifunktion kan Toughpad FZ-G1 benyttes uafbrudt i 24 timer.

Toughpad FZ-G1 er udstyret med branchens førende GPS-teknologi, så medarbejdere på farten hurtigt og præcist kan angive, hvor de er. U-blox 8-modulet er kompatibelt med alle større globale satellitbaserede positioneringssystemer, herunder GPS og GLONASS, hvilket giver hurtigere adgang til information og en hidtil uset præcision.

Datakommunikationen er forbedret med den nyeste trådløse LAN 802.11ac-teknologi, der giver hurtigere dataoverførsel i felten.

Touch-skærmen kan bruges med handsker, og med skærmens nyeste IPS panel-teknologi med 800cd / m² lysstyrke er det nemt at læse på skærmen i dagslys.

Toughpad FZ-G1 er godkendt i henhold til det amerikanske militærs MIL-STD-810G-standard og er IP65-certificeret for dens modstandsdygtighed over for både støv og vand.
12/5 2014