
LED-drivere med Matter trådløs kommunikation
MEAN WELL's XLC-serie af LED-drivere findes i versioner til DALI(DA2), 3 i 1 dæmpning(B) samt KNX(KN). Nu udvides XLC-serien med support af Matter Wireless (MA).
XLC-serien af LED-drivere fra MEAN WELL findes til DALI(DA2), 3 i 1 dæmpning(B) samt KNX(KN), og nu kommer XLC-serien også til Matter Wireless (MA) kommunikation. Dovitech og Power Technic forhandler de nye LED-drivere, XLC-MA/XLC-MAS i 25W, 40W og 60W versioner. XLC-MAS er med ledningsaflastning og XLC-MA er uden ledningsaflastning. H-typen har konstant udgangsstrøm.
12V, 24V og 48V versionerne har konstant udgangsspænding. LED-driverne findes i følgende versioner:
- XLC-25-H-MA og XLC-25-H-MAS
- XLC-40-H-MA og XLC-40-H-MAS
- XLC-60-H-MA og XLC-60-H-MAS
- XLC-60-12-MA og XLC-60-12-MAS (24V og 48V).
XLC-MA-serien kan forbindes til Matter systemer i smarte hjem. Derved åbnes der mulighed for, at installatører kan sammensætte et helt styresystem i den moderne bolig, der eksempelvis kan inkludere styring af varme, lys, lyd og udluftningssystemer samt hårde hvidevarer som opvaskemaskiner, vaskemaskiner og ovne samt robotstøvsugere og robotplæneklipper uden for huset.
- LED-driverne er monteret i plast hus med class II og PFC-design. De opfylder CE ErP direktivet, standby strømforbrug er mindre end 0,5W. Serierne er flicker fri, og H-typen kan dæmpes ned til 0,5 procent, mens 12V, 24V og 48V versionerne kan dæmpes ned til 0,1 procent.
- 25W versionen har et arbejdstemperatur område på -25°C til +85° Udgangsstrømmen kan justeres fra 300mA til 1050mA via DIP-switch.
- 40W versionen har et arbejdstemperatur område på -25°C til +90° Udgangsstrømmen kan justeres fra 600mA til 1400mA via DIP-switch.
- 60W versionen har et arbejdstemperatur område på -25°C til +90°C Udgangsstrømmen kan justeres fra 900mA til 1700mA via DIP-switch.
Der ydes fem års garanti på XLC-MA og XLC-MAS. Flere informationer:
https://www.powertechnic.dk/products?Search=xlc&GroupID=
Power Technic - tlf. 70 208 210 eller Dovitech tlf. 70 25 26 50.