Altoo udnævnt til FLIR-distributør

Altoo Measurement Science udvider agenturporteføljen med FLIR, der har en førende position inden for infrarøde kameraer og måleløsninger.

Altoo Measurement Science ApS er blevet udpeget som distributør af FLIRs produktlinje af videnskabelige og udviklingsfokuserede termografi produkter i Danmark, Island og Grønland. Det er sigtet at tilbyde kunderne FLIR’s markedsførende infrarøde kamera og måleløsninger i kombination med det højeste niveau af teknisk kompetence og support.

- Vi er meget glade for det nye partnerskab med FLIR, som vi ser som verdens førende leverandør af infrarød måleteknologi og løsninger. De nye FLIR infrarøde test- og måleprodukter passer perfekt til ingeniører og teknikere inden for udvikling og forskning, hvilket er de samme brugere og virksomheder, som Altoo allerede leverer og supporterer med måleløsninger af den højeste kvalitet og performance. Altoo’s meget kompetente og tekniske team har over 90 års erfaring med måleinstrumenter og teknik og er klar til at supportere kunder med interesse for FLIR’s produkter og løsninger, siger Teit Poulsen, der er teknologi- og marketingdirektør i Altoo.

- Vi er begejstrede for at have underskrevet kontrakt med Altoo som vores danske distributør for vores nyeste produktlinjer med focus på udvikling og forskning. Med Altoo, vil kunder opleve ekspertise, teknisk forståelse og support, så de på den måde kan få maksimal glæde og værdi fra vores termografiske infrarøde kameraer og løsninger. siger Nigel Peart, Regions salgschef for Nordeuropa.
www.altoo.dk
www.flirr.com

14/3 2013