Opdateret HALT/HASS kammer

Firmaet Agelantoni opdaterer deres HALT/HASS kamre til elektroniktest med nye vibratorsystemer.

Angelantoni SpA har netop opdateret deres HALT/HASS kamre til test af elektronik med nye vibratorsystemer. HALT/HASS dækker over accelererede testformer til ekstrem test med tre mulige parametre, temperatur, fugt og vibration.



Prøveemnerne påvirkes med ekstreme påvirkninger til nedbrud. Det vil sige temperatur områder fra – 100 til + 200 ◦C, med ændringshastigheder op til 100 ◦C/min., 3-akset vibration med 6 frihedsgrader samt acceleration op til 100 gRMS. Fugtstyring er en option.



Kamrene leveres i to størrelser 300 og 1400 liter. Angelantoni har produceret den type systemer i mere end 20 år og er derfor en af de mest erfarne producenter på området



Angelantoni har til deres nye serie af klimaskabe endvidere dviklet et nyt servicekoncept. Det nye system er et fjerndiagnosesystem kaldet My Angel, det er et trådløst kommunikationssystem, som arbejder via GRPS (kræver SIM kort for dataoverførsel)eller eventuelt en LAN forbindelse.




Systemet er konstant i forbindelse med en server, som måler funktionaliteten hele døgnet og som muliggør kontakt til service for minimering af fejl og nedbruds perioder. Det giver også brugeren mulighed for kontakt med skabet, uanset hvor han befinder sig. Via dette system kan software og PLC blive opdateret kontinuerligt.



Systemet er naturligvis valgfrit og uden andre omkostninger en et SIM kort til dataoverførsel. Det nye system kan fås til samtlige klimaskabe fra 250-2000 liter samt hele serien af Walk-in kamre.



Bräuner & Nybro ApS -

tlf. 57600611

21/10 2013