Programmet for NTF TestForum er nu på plads

Den årlige NFT TestForum konference afholdes i år i Vilnius i Litauen, og det endelig program er nu på plads

NTF TestForum hedder den årlige 2-dages konference for professionelle i branchen for test af elektronik i de nordiske og baltiske lande. Deltagerne er industriens nøglepersoner såvel som internationale leverandører af testløsninger og måleudstyr. Konferencen tilbyder teknisk relevante præsentationer af metodologier, værktøj, moduler/instrumenter, tilgængelig teknologi og best practice, ligesom det selvfølgelig er muligt at networke med de øvrige deltagere. 

NTF TestForum 2016 afholdes holdes d. 29. og 30. november på Radisson Blue Lietuva Hotel, der ligger midt i centrum af Vilnius, Litauen. Keynote-taleren er i år Dr. Vytautas Jokužis, Chief Executive Officer, UAB Elinta. Han vil tale om 'Innovative produkter udviklet i Litauen”. Det fulde program for de 2 spændende dage er klar og kan læses på http://www.nordictestforum.org, hvor der også er yderligere informationer om arrangementet og mulighed for tilmelding.

20/10 2016