Rohde & Schwarz og Hameg styrker relationerne
Produkterne fra Hameg Instruments får nyt logo, der reflekterer de tætte familierelationer med Rohde & Schwarz.
Hameg Instruments har været en del af Rohde & Schwarz koncernen siden 2005, hvor Hameg komplementeret moderselskabets T&M portefølje med produkter i det lavere prissegment.
Næsten alle steder i verden er test- og måleinstrumenterne fra Hameg Instruments direkte tilgængelig fra Rohde & Schwarz. Det er grunden til, at Hameg produkterne nu har fået et nyt logo, der indeholder begge firmanavne – et skridt, der bl.a. sigter på at give Hameg Instruments brandet øget opmærksomhed og dermed også mulighed for at udbygge positionen på såvel hjemmemarkedet som det internationale T&M marked.
Efter at have markedsført begge brands separat i flere år, er det nye ’dual-logo’, der indeholder begge firmanavne, et vigtigt tiltag for at knytte Hameg produkterne tættere til Rohde & Schwarz.
Holger Asmussen, administrerende direktør for Hameg Instruments, er overbevist om, at dual-logoet fører mange fordele med sig:
- I de sidste år har Hameg haft en meget større vækst end resten af markedet. Denne udvikling skyldes primært de nye oscilloskoper og lab powermeter. Vores navn er godt etableret, primært i Tyskland og Europa. Ved visuelt at kombinere Rohde & Schwarz og Hameg får vi en større bevidsthed om vort brand – også i andre regioner, og det vil skabe et solidt potentiale for vækst.
Siden slutningen af sidste år har Hameg produkterne været en væsentlig del af Rohde & Schwarz’s produktportefølje, og kunder kan nu bestille hele T&M porteføljen hos den lokale Rohde & Schwarz kontakt.
Rohde & Schwarz Danmark har i øvrigt valgt at markere de endnu tættere relationer med en forårskampagne, hvor der er mulighed for at købe såvel Rohde & Schwarz som Hameg demo-instrumenter på nogle helt specielle betingelser. Kampagnen et netop skudt i gang og løber frem til den 30. juni 2012.