Fleksibelt elforbrug kan bane vejen for milliardgevinster for det danske samfund
Danmark kan høste betydelige økonomiske gevinster og markante CO2-besparelser ved at fremme fleksibelt elforbrug blandt husholdninger og virksomheder. Konklusionerne underbygges af test-data fra Andel Energi.
Ifølge Copenhagen Economics kan danske elforbrugere hente besparelser på op mod 1,4 mia. kr. årligt ved at flytte en del af elforbruget til tidspunkter med lavere elpriser. Derudover opnår producenter af vedvarende energi en øget omsætning på 0,5 mia. kr. og CO2-udledningerne vil reduceres med 230.000 tons, svarende til en klimagevinst på 200 mio. kr.
Hertil kommer muligheder for at udskyde investereringer i elnettet med op mod 10 til 20 mia. kr. Det skyldes, at elforbruget i højere grad kan tilpasses netkapaciteten, hvilket udskyder behovet for netforstærkninger. Forudsætningen er investeringer i digitale løsninger til styring af elforbrug samt udvikling af markeder og regulering, som muliggør at netselskaberne kan indregne værdien af den fremtidige fleksibilitet mange år.
- Analysen bekræfter det store potentiale i at give husholdninger og virksomheder værktøjerne til at blive aktive brugere af elsystemet. Det er dog samtidigt vigtigt at understrege på, at der er en række barrierer, der i dag spænder ben for at indfri potentialet, forklarer Charlotte B. Jepsen, ledende partner i CIP Fonden, og påpeger, at der er behov for langsigtede rammevilkår, der understøtter et fleksibelt elforbrug.
Enfamiliehuse kan blive grønne kraftcentre
I takt med en øget elektrificering, vil en betydelig del af det fremtidige elforbrug kunne gøres fleksibelt. Hvis det antages, at 500.000 ud af Danmarks 1,6 mio. enfamiliehuse bliver udstyret med solceller, elbil, batteri og varmepumper, så indebærer det en samlet pulje af fleksibilitetskapacitet på 7 GW, som kan stilles til rådighed for at aflaste elsystemet eller balancere udbud og efterspørgsel i systemet. Til sammenligning ligger det danske elforbrug i dag typisk mellem 4-6 GW.
- Enfamiliehuse forventes at udgøre en betydelig fleksibilitetsmuskel i 2035. Elforbruget vil stige i fremtiden, men det bør også skifte karakter, så forbrugssiden i højere grad kan hjælpe med at udjævne belastningen af elsystemet og med at balancere udbud og efterspørgsel i systemet, siger Charlotte B. Jepsen.
CIP Fonden har sammen med Andel Energi udarbejdet et scenarie for et typisk varmepumpeopvarmet enfamiliehus i 2035. Det antages, at et enfamiliehus ved hjælp af intelligent styring, der tager højde for elpriser, tariffer og egetforbrug, kan optimere elforbruget. Elbilen lader automatisk op, når strømmen er billigst, og varmepumpen og batteriet leverer systemydelser til Energinet, når det er nødvendigt.
Værdiskabelsen sker på flere niveauer, og investeringen i det nødvendige udstyr foretages én gang og giver derefter mulighed for at levere tjenester til Energinet og på sigt hjælpe med at løse kapacitetsproblemer i elnettet. Den daglige optimering klares normalt af den centrale lokale styring, mens system- og flaskehalsydelser kræver involvering af en såkaldt aggregator.
- Hvis vi skal udnytte det store potentiale, der ligger i at gøre almindelige familiehuse mere fleksible i deres elforbrug, så kræver det, at alle parter – fra elforbrugere og teknologileverandører til elselskaber – arbejder tættere sammen og deler data og tilkoblingsmuligheder på en smartere måde. Og det kræver, at netselskaberne i højere grad tilgodeser fleksibelt elforbrug ved f.eks. at indføre et flaskehalsmarked, helst i samarbejde med det eksisterende systemydelsesmarked for balanceudlignende ydelser, så der drages nytte af likviditeten der, siger Jack Kristensen, direktør for fleksibilitet i Andel Energi.
