Flere kreative teknologiværksteder på vej til landets skolerSiden 2019 har Villum Fonden støttet makerspace-indsatsen med over 200 mio. kr. Foto: Albert Therkelsen

Flere kreative teknologiværksteder på vej til landets skoler

Villum Fonden åbner en ny pulje på 40 mio. kr., der skal give flere elever adgang til såkaldte makerspaces og styrke teknologiforståelsen i folkeskolen.

Med en ny pulje på 40 mio. kr. bygger Villum Fonden videre på en indsats, hvor fonden siden 2019 har hjulpet 33 kommuner over hele landet med at etablere kreative teknologiværksteder i skolen. I værkstederne kan eleverne prøve kræfter med designprocesser, materialer og digitale værktøjer for at finde løsninger på virkelighedsnære problemer.

Formålet med indsatsen er at understøtte børn og unges teknologiforståelse og ruste dem til en verden, hvor digitale teknologier spiller en stadig større rolle.

- Digitale teknologier er i dag med til at forme vores hverdag og samfund. Børn og unge skal derfor ikke kun lære at betjene teknologien. De skal også forstå, undersøge og være med til at skabe den. Makerspaces er et rigtig godt værktøj til netop det. For et makerspace gør teknologien konkret og håndgribelig og giver eleverne erfaring med at udvikle idéer, eksperimentere og løse problemer sammen, fortæller Ole Laursen, uddelingschef for Børn, Unge og Science i Villum Fonden.

Siden 2019 har fonden støttet makerspace-indsatsen med over 200 mio. kr. Den nye pulje på 40 mio. kr. skal give kommunerne mulighed for at etablere endnu flere makerspaces i folkeskolen, videreudvikle dem, de allerede har, og klæde lærerne godt på til at bruge dem.

Erfaringer fra flere end 100 skoler

Makerspaces møder bred opbakning blandt både elever og lærere. En evaluering foretaget af Epinion for Villum Fonden blandt mere end 100 skoler med makerspaces viser blandt andet, at 59 pct. af eleverne gerne vil bruge dem mere, mens 66 pct. af lærerne vurderer, at makerspace har stort potentiale for deres undervisning. Evalueringen peger samtidig på, at makerspaces skaber motiverende, kreativ og virkelighedsnær undervisning.

- Evalueringen viser, at et makerspace kan være et virkningsfuldt læringsrum, men også at udstyr og lokaler ikke gør det alene. Dygtige lærere, faglige miljøer og en langsigtet kommunal forankring er afgørende. Med den nye pulje vil vi netop støtte projekter, der gør makerspace-undervisningen til en varig del af skolens hverdag, siger Ole Laursen.

Kommuner kan søge støtte til makerspace-projekter frem til 12. januar 2027

Fakta: Hvad er et makerspace?

Et makerspace kan beskrives som et digitalt sløjdlokale eller et kreativt teknologiværksted, hvor elever arbejder med designprocesser, teknologiforståelse og udvikling af konkrete produkter og løsninger.

- Makerspaces kombinerer digitale og analoge teknologier og giver plads til eksperimenter, fejl og forbedringer.

- Makerspaces understøttes af lærere eller vejledere med kompetencer inden for blandt andet innovation, designdidaktik og teknologiforståelse.

Fakta: Villum Fondens makerspace-indsats

Siden 2019 har Villum Fonden støttet makerspace-indsatsen med over 200 mio. kr. Heraf er 178,4 mio. kr. bevilliget til makerspace-projekter i 33 kommuner. Derudover har fonden støttet en række indsatser, der understøtter og udvikler makerspace-miljøerne på landsplan.

Det er sjette gang landets kommuner kan søge støtte til at etablere og forankre makerspaces med fokus på teknologiforståelse, innovation samt motiverende og lærerig undervisning.

Den nye pulje på 40 mio. kr. er til udvikling, skalering og etablering af makerspaces i kommunale folkeskoler. Fondsmidlerne kan blandt andet gå til indretning, udstyr og materialer, vejledere, kompetenceudvikling af lærere, undervisningsmaterialer, faglige netværk og projektledelse.

En Epinion-evaluering af makerspaces fremhæver makerspaces som et virkningsfuldt læringsrum, der kan skabe varieret, undersøgende og virkelighedsnær undervisning.

22/9 2026
  • Det europæiske komponentmarked fortsætter den stærke vækst i 2026

    Det europæiske komponentmarked fortsætter den stærke vækst i 2026

    branche-og-teknologi ›Den europæiske DMASS-organisation melder om fortsat stærk vækst i tredje kvartal af 2026, der ligger hele 42,2 procent over omsætningen i samme periode af 2025 (in english).
  • AI har løftet produktiviteten i tre ud af fire virksomheder

    AI har løftet produktiviteten i tre ud af fire virksomheder

    branche-og-teknologi ›AI er på blot ét år rykket markant længere ind i it-virksomhedernes centrale arbejdsprocesser, og tre ud af fire svarer, at AI har forbedret virksomhedens produktivitet og effektivitet. Det viser nye tal fra IT-Branchens IT-Barometer 2026.
  • Texas Instruments markerer 70 års tilstedeværelse i Europa

    Texas Instruments markerer 70 års tilstedeværelse i Europa

    branche-og-teknologi ›Texas Instruments har nu være aktive i Europa i 70 år. Det markerer firmaet - og nogle af firmaets nøglekunder - bl.a. på electronica 2026 i München (in english).
  • E&D nr. 7 er nu på gaden

    E&D nr. 7 er nu på gaden

    branche-og-teknologi ›Elektronik & Data nr. 7, 2026 er nu på gaden, og bladet kan også læses og downloades på vores hjemmeside.
  • Produktionsvirksomheder kan teste genfremstilling af egne produkter på DTU

    Produktionsvirksomheder kan teste genfremstilling af egne produkter på DTU

    branche-og-teknologi ›Nye faciliteter på DTU's center for genfremstilling står klar til at hjælpe virksomheder med at omsætte cirkulære ambitioner til konkrete forretningsmuligheder.
  • Danmark oplever AI-boom drevet af iværksættere

    Danmark oplever AI-boom drevet af iværksættere

    branche-og-teknologi ›Ny kortlægning af det danske AI-landskab viser, at der lige nu sker et boom i antallet af virksomheder, der arbejder med AI. Og væksten er især drevet af mindre virksomheder.
  • DigiKey med mange electronica-aktiviteter

    DigiKey med mange electronica-aktiviteter

    branche-og-teknologi ›DigiKey deltager på electronica 2026, der afholdes i München den 10. - 13 november, hvor det bliver muligt for besøgende at høre nærmere om DigiKey's aktiviteter og services på det vigtige europæiske marked (in english).
  • AI splitter PCB-industrien i to

    AI splitter PCB-industrien i to

    branche-og-teknologi ›Ny rapport fra Yole Group analyserer PCB-industrien, der er opdelt i to hele forskellige segmenter: Et 'commodity' segment, der omsætningsmæssigt står næsten stille, samt et AI-drevet segment i kraftig vækst (in english).