Nyt dansk projekt med fokus på cirkulær elektronikProjektet vil fokusere på mindre resurse-forbrugende elektronik gennem brug af bl.a. printet elektronik (foto: Teknologisk Institut). elektronikt elektronik

Nyt dansk projekt med fokus på cirkulær elektronik

Danske elektronikvirksomheder får nu hjælp til at arbejde mod en reduktion af resurseforbrug og CO2-udledning gennem brug af nye cirkulære teknikker. Målet er at gøre Danmark til foregangsland for bæredygtig elektronikproduktion.

83 procent af verdens elektronikaffald går tabt eller håndteres uforsvarligt. Det skal ændres markant med en ny målrettet indsats, hvor Teknologisk Institut i samarbejde med produktionsklyngen MADE og med støtte fra Industriens Fond hjælper danske virksomheder med at implementere cirkulære produktionsmetoder.

Ud over det massive resurse-spild, hvor kun 17 procent af elektronikaffaldet genanvendes, er der også et stigende forbrug af knappe råstoffer, og en kritisk afhængighed af sjældne jordarter og mineraler fra ustabile regioner.

Det ny projekt, der har fået navnet 'Recirkuler elektronik – en vej til cirkulær produktion' skal hjælpe danske elektronikvirksomheder med at minimere forbruget af kritiske råmaterialer og øge genanvendelsen.

- Projektet tager afsæt i EU’s Ecodesign-forordning, der stiller nye krav til cirkularitet. Projektet skal hjælpe virksomheder med at implementere nye cirkulære løsninger i produktionen i en industri som i den grad er blandt de mest problematiske i et resurces-perspektiv, siger Anders Ziegler Kusk, der er programansvarlig for bæredygtig produktion i Industriens Fond.

Gentænke produktionen

Teknologisk Institut og MADE vil konkret analysere produktionsprocesser hos 30 elektronikvirksomheder for at kortlægge deres materialeforbrug og identificere, hvor der er størst potentiale for genbrug:

- Vi skal indhente ny viden om, hvordan vi udvikler konkrete værktøjer og metoder, der gør det nemmere og billigere for virksomhederne at genbruge komponenter og reparere elektroniske produkter som f.eks. printplader. I MADE har vi hjulpet virksomheder med at automatisere monteringen af printplader, nu skal vi vise, at det muligt at demontere komponenter og anvende dem igen, så processen bliver cirkulær frem for lineær. Det er afgørende, at nogle virksomheder har modet og viljen til at gå forrest,  siger Nigel Edmondson, der er CEO i MADE.

Og den tilgang støtter projektlederen op om:

- Vi skal grundlæggende gentænke måden, vi producerer elektronik på. Ved at designe til genbrug og reparation kan virksomhederne både reducere deres miljøpåvirkning og styrke deres konkurrenceevne på et marked, hvor EU stiller stadigt skarpere krav til produkternes holdbarhed, siger Zachary Davis, souchef ved Teknologisk Institut.

I projektet vil man desuden undersøge mulighederne for at producere mere bæredygtig elektronik ved at printe komponenter. Printet elektronik reducerer materialeforbruget ved kun at tilføje materiale præcis, hvor det er nødvendigt.

Konkrete løsninger genbruges

I projektets praktiske fase vil virksomhederne implementere konkrete løsninger, der kan genbruges på tværs af elektronikindustrien. F.eks. vil printplader blive redesignet, til at bruge mindre materialer, bruge bæredygtige produktionsprocesser og så de kan skilles ad i rene materialefraktioner, hvilket gør det muligt at genbruge værdifulde metaller og mineraler.

To til tre udvalgte virksomheder får mulighed for at teste de nye produktionsmetoder direkte i deres produktion. Målet er at reducere deres materialespild med 20 procent og CO2-udledningen med minimum 30 procent. De succesfulde løsninger vil derefter blive gjort tilgængelige for hele branchen gennem et nyt dansk netværk for cirkulær elektronikproduktion.

Fakta om Recirkuler elektronik – en vej til cirkulær produktion:
• Projektet er et ud af en række bevilgede projekter under overskriften ’Cirkulær Produktion – for et stærkere og grønnere dansk erhvervsliv’, som Industriens Fond står bag
• Projektet er et samarbejde mellem Teknologisk Institut, MADE og 15 danske elektronikvirksomheder
• Beløbet er støttet af Industriens Fond med 2.9 mio. kr.
• Projektet løber fra 2024 – 2027 og løber fra 2025 til 2027
• Læs mere her: https://industriensfond.dk/projekt/recirkuler-elektronik-en-vej-til-cirkulaer-produktion/

31/3 2025
  • Det europæiske komponentmarked fortsætter den stærke vækst i 2026

    Det europæiske komponentmarked fortsætter den stærke vækst i 2026

    branche-og-teknologi ›Den europæiske DMASS-organisation melder om fortsat stærk vækst i tredje kvartal af 2026, der ligger hele 42,2 procent over omsætningen i samme periode af 2025 (in english).
  • AI har løftet produktiviteten i tre ud af fire virksomheder

    AI har løftet produktiviteten i tre ud af fire virksomheder

    branche-og-teknologi ›AI er på blot ét år rykket markant længere ind i it-virksomhedernes centrale arbejdsprocesser, og tre ud af fire svarer, at AI har forbedret virksomhedens produktivitet og effektivitet. Det viser nye tal fra IT-Branchens IT-Barometer 2026.
  • Texas Instruments markerer 70 års tilstedeværelse i Europa

    Texas Instruments markerer 70 års tilstedeværelse i Europa

    branche-og-teknologi ›Texas Instruments har nu være aktive i Europa i 70 år. Det markerer firmaet - og nogle af firmaets nøglekunder - bl.a. på electronica 2026 i München (in english).
  • E&D nr. 7 er nu på gaden

    E&D nr. 7 er nu på gaden

    branche-og-teknologi ›Elektronik & Data nr. 7, 2026 er nu på gaden, og bladet kan også læses og downloades på vores hjemmeside.
  • Produktionsvirksomheder kan teste genfremstilling af egne produkter på DTU

    Produktionsvirksomheder kan teste genfremstilling af egne produkter på DTU

    branche-og-teknologi ›Nye faciliteter på DTU's center for genfremstilling står klar til at hjælpe virksomheder med at omsætte cirkulære ambitioner til konkrete forretningsmuligheder.
  • Danmark oplever AI-boom drevet af iværksættere

    Danmark oplever AI-boom drevet af iværksættere

    branche-og-teknologi ›Ny kortlægning af det danske AI-landskab viser, at der lige nu sker et boom i antallet af virksomheder, der arbejder med AI. Og væksten er især drevet af mindre virksomheder.
  • DigiKey med mange electronica-aktiviteter

    DigiKey med mange electronica-aktiviteter

    branche-og-teknologi ›DigiKey deltager på electronica 2026, der afholdes i München den 10. - 13 november, hvor det bliver muligt for besøgende at høre nærmere om DigiKey's aktiviteter og services på det vigtige europæiske marked (in english).
  • AI splitter PCB-industrien i to

    AI splitter PCB-industrien i to

    branche-og-teknologi ›Ny rapport fra Yole Group analyserer PCB-industrien, der er opdelt i to hele forskellige segmenter: Et 'commodity' segment, der omsætningsmæssigt står næsten stille, samt et AI-drevet segment i kraftig vækst (in english).