Prevas hjælper Quadsat med at produktionsoptimere avanceret droneteknologi

Prevas hjælper Quadsat med at produktionsoptimere avanceret droneteknologi

Prevas har hjulpet den danske virksomhed Quadsat med at videreudvikle og produktionsoptimere hardwareplatformen til deres avancerede, dronebaserede løsning til elektronisk krigsførelse.

Droner spiller en stadig vigtigere rolle inden for forsvar og sikkerhed. Samtidig stiller denne udvikling store krav til den underliggende teknologi. Avancerede løsninger skal ikke blot fungere: De skal også være robuste og kunne skaleres til højvolumen produktion, ligesom der lægges vægt på, at løsningerne skal være nemme at vedligeholde.

Prevas adresserer området med afsæt i firmaets stærke ekspertise inden for blandt andet industriel elektronik, embedded Linux og cybersikkerhed.

- Vi har ikke opfundet nye drone-styresystemer, men vi kan hjælpe med at realisere dem, når nogen har designet en ny algoritme eller en ny vinge. Vi tager os af den del, som andre måske finder mindre spændende - men i virkeligheden er det ofte det, der afgør, om et produkt får succes, forklarer Mads Doré Hansen, der er Embedded Development Advisor hos Prevas Danmark.

Fra satellitkommunikation til forsvarsmarkedet

Quadsat er en dansk virksomhed, der har udviklet dronebaserede sensorløsninger siden 2017. Teknologi, der oprindeligt blev udviklet til satellitkommunikation, er blevet videreudviklet til forsvarsmarkedet og anvendes blandt andet til at detektere og stedfæste signaler fra radarsystemer og støjsendere (jammere).

- Vi indså, at den teknologi, vi havde udviklet til satellitkommunikation, kunne bruges til at skabe noget unikt til forsvarsmarkedet. Vi har et system, der vejer mindre end tre kilo, og som kan betjenes ved hjælp af meget små droner, siger Klaus Aude, der er CCO hos Quadsat.

Robust hardware til større produktionsvolumener

Som led i Quadsats videreudvikling har Prevas udviklet et nyt carrier board til et NVIDIA Jetson System-on-Module (SoM). Løsningen har forbedret hardwarekvaliteten og skabt bedre forudsætninger for effektiv produktion i større volumenstørrelser.

Samarbejdet kombinerer Quadsats ekspertise inden for 'RF-intelligens' og elektronisk krigsførelse med Prevas’ erfaring med udvikling af industriel hardware. Resultatet er en robust hardwareplatform, der er produktionsoptimeret, og som kan anvendes i krævende anvendelses-miljøer. Projektet blev leveret til tiden og inden for budgettet.

- Prevas har hjulpet os med hardwareudvikling og gennemgang af software. Det er en klar fordel, når man kan trække på hinandens ekspertise – det har gjort vores daglige arbejde mere fleksibelt, siger Klaus Aude. 

Voksende behov for industrialisering

For Prevas afspejler samarbejdet en bredere udvikling inden for forsvars- og droneindustrien, hvor innovation skal kombineres med ekspertise inden for industrialisering, hardware, software og sikkerhed, så det bliver muligt at skalere de udviklede løsninger til høje produktionsvolumen.

Læs mere om projektet og samarbejdet: https://www.prevas.com/en/explore/cases/2026-08-17-from-drone-innovation-to-production-ready-technology.html

27/8 2026
  • Det europæiske komponentmarked fortsætter den stærke vækst i 2026

    Det europæiske komponentmarked fortsætter den stærke vækst i 2026

    branche-og-teknologi ›Den europæiske DMASS-organisation melder om fortsat stærk vækst i tredje kvartal af 2026, der ligger hele 42,2 procent over omsætningen i samme periode af 2025 (in english).
  • AI har løftet produktiviteten i tre ud af fire virksomheder

    AI har løftet produktiviteten i tre ud af fire virksomheder

    branche-og-teknologi ›AI er på blot ét år rykket markant længere ind i it-virksomhedernes centrale arbejdsprocesser, og tre ud af fire svarer, at AI har forbedret virksomhedens produktivitet og effektivitet. Det viser nye tal fra IT-Branchens IT-Barometer 2026.
  • Texas Instruments markerer 70 års tilstedeværelse i Europa

    Texas Instruments markerer 70 års tilstedeværelse i Europa

    branche-og-teknologi ›Texas Instruments har nu være aktive i Europa i 70 år. Det markerer firmaet - og nogle af firmaets nøglekunder - bl.a. på electronica 2026 i München (in english).
  • E&D nr. 7 er nu på gaden

    E&D nr. 7 er nu på gaden

    branche-og-teknologi ›Elektronik & Data nr. 7, 2026 er nu på gaden, og bladet kan også læses og downloades på vores hjemmeside.
  • Produktionsvirksomheder kan teste genfremstilling af egne produkter på DTU

    Produktionsvirksomheder kan teste genfremstilling af egne produkter på DTU

    branche-og-teknologi ›Nye faciliteter på DTU's center for genfremstilling står klar til at hjælpe virksomheder med at omsætte cirkulære ambitioner til konkrete forretningsmuligheder.
  • Danmark oplever AI-boom drevet af iværksættere

    Danmark oplever AI-boom drevet af iværksættere

    branche-og-teknologi ›Ny kortlægning af det danske AI-landskab viser, at der lige nu sker et boom i antallet af virksomheder, der arbejder med AI. Og væksten er især drevet af mindre virksomheder.
  • DigiKey med mange electronica-aktiviteter

    DigiKey med mange electronica-aktiviteter

    branche-og-teknologi ›DigiKey deltager på electronica 2026, der afholdes i München den 10. - 13 november, hvor det bliver muligt for besøgende at høre nærmere om DigiKey's aktiviteter og services på det vigtige europæiske marked (in english).
  • AI splitter PCB-industrien i to

    AI splitter PCB-industrien i to

    branche-og-teknologi ›Ny rapport fra Yole Group analyserer PCB-industrien, der er opdelt i to hele forskellige segmenter: Et 'commodity' segment, der omsætningsmæssigt står næsten stille, samt et AI-drevet segment i kraftig vækst (in english).