Supercomputer giver dansk forskning og innovation nye mulighederSune Tornbo Baastrup, Chief Information Officer hos Danfoss, og professor Claudio Pica, direktør for SDU eScience Center tænder officielt for den nye supercomputer. Michael Drost-Hansen

Supercomputer giver dansk forskning og innovation nye muligheder

En ny energieffektiv AI-supercomputer, der etableret ved Syddansk Universitet, kan løfte dansk forskning og undervisning inden for kunstig intelligens, dataanalyse og avancerede beregninger på tværs af forskellige fagområder.

Syddansk Universitet (SDU) har i samarbejde med Danfoss og HPE etableret en ny national supercomputer, der giver danske universiteter mulighed for at håndtere store datamængder og avancerede AI-modeller i én fælles infrastruktur. Supercomputeren bidrager samtidig til Sønderborg Kommunes ambition om CO2-neutralitet ved at genanvende overskudsvarmen fra driften.

Den nye supercomputer skal anvendes til forskning og undervisning inden for kunstig intelligens, dataanalyse og avancerede beregninger på tværs af forskellige fagområder. Den stilles nu til rådighed for forskere og studerende ved universiteter i hele landet og gør det muligt at arbejde med større og mere komplekse problemstillinger i én fælles infrastruktur.

Samtidig får den væsentlig betydning for innovationsmiljøerne omkring universiteterne, hvor startups og spinouts får adgang til avanceret AI og dataanalyse og dermed bedre muligheder for hurtigt at udvikle, teste og skalere nye løsninger, produkter og services.

- Digital infrastruktur er en strategisk ressource for både forskning og uddannelse. Forskere og studerende får nu bedre mulighed for at arbejde med større datamængder og mere avancerede modeller på tværs af institutioner, end det tidligere har været praktisk muligt i en fælles dansk infrastruktur. Det skaber et styrket fundament for forskning, talentudvikling og samarbejde, som er afgørende for både videnskabelig kvalitet og samfundsmæssig værdi, siger Prof. Claudio Pica, direktør for SDU eScience Center.

Anlægget er netop indviet på Alsion i Sønderborg og indgår fra dags dato i den nationale forskningsinfrastruktur. Adgangen sker via forskningsplatformen UCloud, udviklet i samarbejde mellem SDU, AAU og AU, som i dag har mere end 23.000 brugere og er blandt de største forskningscloud-platforme i Europa og globalt. UCloud er en europæisk, suveræn løsning, hvor data, software og beregninger forbliver under national og europæisk kontrol – et centralt hensyn i en tid med stigende fokus på digital suverænitet.

En væsentlig del af projektet er også integrationen med energisystemet. Supercomputeren anvender avanceret væskekøling med fuld varmegenvinding, hvor overskudsvarmen genbruges og dermed bidrager til Sønderborg Kommunes ambition om et CO2-neutralt energisystem. Derved fungerer projektet som en konkret model for, hvordan overskudsvarme fra datacentre kan udnyttes i større skala.

- I Danmark har vi en særlig styrke i at samle forskningsmiljøer, industri og teknologileverandører om fælles løsninger. Her har vi skabt en unik løsning omkring supercomputeren, så den bidrager positivt på flere områder ved både at levere høj regnekraft og som en aktiv del af energisystemet, siger Sune Tornbo Baastrup, Chief Information Officer hos Danfoss, og han fortsætter:

- Det betyder, at der nu kan arbejdes med datamængder og AI-modeller i en skala, der er nødvendig for at udvikle og anvende avanceret kunstig intelligens ikke blot i Danmark, men også på internationalt niveau, samtidig med at energien fra supercomputeren udnyttes i det lokale varmesystem og bidrager til mere energieffektiv drift. Ultimativt er dette en inspiration, der viser, at bæredygtighed, teknologisk udvikling og kommercielt attraktive tiltag kan gå hånd i hånd.

Supercomputeren har fået navnet Bitten efter Bitten Clausen, som havde stor betydning for Danfoss’ tidlige udvikling og var blandt de første kvindelige bestyrelsesformænd i den europæiske industri. Navnet reflekterer værdierne, som også ligger til grund for udviklingen af supercomputeren: vision, ansvarlighed og modet til at gå nye veje.

Navnet peger samtidig på supercomputerens lokale forankring og ambitionen om større mangfoldighed i teknologi- og forskningsmiljøer, hvor kvinder fortsat er underrepræsenterede.

6/5 2026
  • Det europæiske komponentmarked fortsætter den stærke vækst i 2026

    Det europæiske komponentmarked fortsætter den stærke vækst i 2026

    branche-og-teknologi ›Den europæiske DMASS-organisation melder om fortsat stærk vækst i tredje kvartal af 2026, der ligger hele 42,2 procent over omsætningen i samme periode af 2025 (in english).
  • AI har løftet produktiviteten i tre ud af fire virksomheder

    AI har løftet produktiviteten i tre ud af fire virksomheder

    branche-og-teknologi ›AI er på blot ét år rykket markant længere ind i it-virksomhedernes centrale arbejdsprocesser, og tre ud af fire svarer, at AI har forbedret virksomhedens produktivitet og effektivitet. Det viser nye tal fra IT-Branchens IT-Barometer 2026.
  • Texas Instruments markerer 70 års tilstedeværelse i Europa

    Texas Instruments markerer 70 års tilstedeværelse i Europa

    branche-og-teknologi ›Texas Instruments har nu være aktive i Europa i 70 år. Det markerer firmaet - og nogle af firmaets nøglekunder - bl.a. på electronica 2026 i München (in english).
  • E&D nr. 7 er nu på gaden

    E&D nr. 7 er nu på gaden

    branche-og-teknologi ›Elektronik & Data nr. 7, 2026 er nu på gaden, og bladet kan også læses og downloades på vores hjemmeside.
  • Produktionsvirksomheder kan teste genfremstilling af egne produkter på DTU

    Produktionsvirksomheder kan teste genfremstilling af egne produkter på DTU

    branche-og-teknologi ›Nye faciliteter på DTU's center for genfremstilling står klar til at hjælpe virksomheder med at omsætte cirkulære ambitioner til konkrete forretningsmuligheder.
  • Danmark oplever AI-boom drevet af iværksættere

    Danmark oplever AI-boom drevet af iværksættere

    branche-og-teknologi ›Ny kortlægning af det danske AI-landskab viser, at der lige nu sker et boom i antallet af virksomheder, der arbejder med AI. Og væksten er især drevet af mindre virksomheder.
  • DigiKey med mange electronica-aktiviteter

    DigiKey med mange electronica-aktiviteter

    branche-og-teknologi ›DigiKey deltager på electronica 2026, der afholdes i München den 10. - 13 november, hvor det bliver muligt for besøgende at høre nærmere om DigiKey's aktiviteter og services på det vigtige europæiske marked (in english).
  • AI splitter PCB-industrien i to

    AI splitter PCB-industrien i to

    branche-og-teknologi ›Ny rapport fra Yole Group analyserer PCB-industrien, der er opdelt i to hele forskellige segmenter: Et 'commodity' segment, der omsætningsmæssigt står næsten stille, samt et AI-drevet segment i kraftig vækst (in english).