Texim Nordic med flot 2016-regnskabJeff Iversen Mankvard, Texim Nordic.

Texim Nordic med flot 2016-regnskab

Texim Nordic har i 2016 realiseret en samlet omsætnings-stigning på 22 procent. Væksten er endnu højere inden for firmaets 'embedded' aktiviteter.

Texim Nordic fortsætter de seneste års vækstkurve, og firmaet har også i 2016 realiseret et yderst tilfredsstillende resultat for de samlede nordiske aktiviteter.

- Med en vækst på over 22 procent, er der igen tale om et all-time high resultat. Tilvæksten har været speciel høj i vores Embedded afdeling, hvor man har oplevet en næsten 40 procent stigning. Også de to andre afdelinger, Component og Wireless, har haft en positiv fremgang, forklarer Jeff Iversen Mankvard, der er chef for Texim Nordic.

Firmaet har i 2016 endvidere styrken salgsstyrken med Vagn Olsen, der kom til oktober måned og har en solid baggrund inden for både embedded (Kontron) samt wireless(Tellabs)

- 2016 har været et konsolideringsår for Texim Nordic, hvor fokus har været at sikre og bibeholde den nuværende forretning, øge fokuseringen på embedded løsninger samt udbygge salgstyrken, fortsætter Jeff Iversen Mankvard.

Kunderne kræver hurtigere levering
 
Generelt har Texim Nordic oplevet et ønske om hurtigere leveringstid fra kundernes side.

- Hvor den typisk i 2015 var 8 uger, er den faldet til 4 uger i løbet af 2016. Selv om der er positive forventninger til 2017 forudses der også visse udfordringer: Der er bl.a. stigende efterspørgelse på DRAM (DDR4) samt kraftige stigninger i pris/levering på mindre LCD glas, hvilket kan repræsentere en flaskehals for en fortsat vækst på embedded markedet. Omvendt er wireless markedet heldigvis i kraftig vækst, og p.t. opleves der ikke stigende priser/levering - nærmest tværtimod, påpeger Jeff Iversen Mankvard.

Forventningerne til 2017 er høje hos Texim, hvor ikke mindst deltagelsen i to store messer, Embedded World i Marts i Nürnberg samt den nye EOT-17 udstilling, der afholdes i oktober Herning, forventes at ville bidrage til den øgede vækst.

Texim Nordic har også øget fokus på det svenske marked, hvilket forventes at bidrage positivt i indeværende år.

- 2017 forventes at blive endnu bedre end 2016, men omvendt vil året sikkert også blive præget af meget turbulens, ikke mindst på grund af den nye globale politiske scene. Det kan selvfølgelig gå begge veje, men det er klart, at medico- og energisektorerne er to udsatte brancher set med danske øjne. Vort håb er at de helt store udfordringer begrænser sig til RAM og LCD levering, og vi kan fokusere på at skabe fremgang indenfor alle sektorer, uanset de udfordringer der måtte vise sig, siger Jeff Iversen Mankvard.

25/1 2017