Digital infrastruktur består historisk stresstest trods stigning i datatrafik på 45%

Digital infrastruktur består historisk stresstest trods stigning i datatrafik på 45%

Siden foråret 2020 er datatrafikken i TDC NET’s mobil- og bredbånds-netværk steget med 45 %. Trods det massive kapacitetspres har den digitale infrastruktur været gearet til opgaven, og det lover godt for fremtiden.

Fredag den 12. marts er det præcis ét år siden, at det meste af Danmark vågnede op til en ny virkelighed, hvor store dele af samfundet var lukket ned på grund af udviklingen i coronaepidemien.

Siden da er virtuelle møder og online undervisning blevet en del af hverdagen, og den digitale infrastruktur har i lange perioder været den primære infrastruktur for mange familier, virksomheder og institutioner. Det har sat mobil- og bredbåndsnetværk under pres.

Siden marts 2020, er den samlede datatrafik i TDC NET’s mobil- og bredbåndsnetværk vokset med hele 45%. En markant vækst, der er mere end fordoblet sammenlignet med de foregående 12 måneder. Særligt steg datatrafikken drastisk i ugerne umiddelbart efter det historiske pressemøde i Statsministeriet 11. marts, 2020, og igen fra efteråret 2020 og frem, da samfundet lukkede ned på ny.

Ser man på gennemsnittet for året, er der dagligt transporteret svimlende 36 millioner gigabyte data alene igennem TDC NET’s netværk. Det svarer til, at hver eneste dansker, ung som gammel – hver eneste dag, siden nedlukningen trådte i kraft, har brugt data svarende til streaming af halvanden spillefilm i fuld HD-opløsning. Samtidig har en stor del af datatrafikken også ligget i dagtimerne. Et mønster, der adskiller sig fra et typisk døgn, hvor trafikken især ’peaker’ i aftentimerne på grund af streaming, tv-sening og brug af dataservices over mobilen.
Robuste netværk

Den digitale infrastruktur har med andre ord været på overarbejde i løbet af det sidste år. Ifølge Michael Fränkle, Executive Vice President og øverste netværksansvarlig hos TDC NET, har den danske digitale infrastruktur dog bestået den historiske stresstest.

- Sammenlignet med flere andre lande, så har vores digitale infrastruktur været betydeligt bedre rustet til at klare krisen, og der har igennem hele perioden været rigelig kapacitet til at håndtere den stigning i datatrafikken, vi har set. Derudover har vi et mobilnet, der er vurderet til at være det bedste i Europa parrallet med, at Danmark generelt er ét af de mest digitalt forbundne lande. Så udgangspunktet har været solidt.

Samtidig har man i TDC NET løbende overvåget og optimeret både mobil- og bredbåndsnetværket for at sikre tilstrækkelig kapacitet. Her har der været et godt og tæt samarbejde med myndighederne, da en stabil digital infrastruktur for alvor har vist sin vigtighed under nedlukningen.

- Som leverandør af kritisk infrastruktur har vi et særligt ansvar for at forbinde boligejere, virksomheder og institutioner over hele landet via stabile og hurtige netværksforbindelser. Det er derfor også glædeligt at se, at de tiltag vi har taget for at sikre et robust netværk har ført til den højeste netværksstabilitet og det laveste antal driftsforstyrrelser i 25 år. Det lover godt for fremtiden, siger Michael Fränkle.

14/3 2021
  • AI-encoding skal løse videoovervågningens største flaskehals

    AI-encoding skal løse videoovervågningens største flaskehals

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Hikvision og asmag.com har gennemført en undersøgelse, der bl.a. viser, at der er store forventninger til, at ny komprimeringsteknologi (Guanlan Encoding) kan reducere udgifterne til hardware og netværk.
  • Nordic bringer edge AI til batteriforsynede Wi-Fi enheder

    Nordic bringer edge AI til batteriforsynede Wi-Fi enheder

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Nordic Semiconductor præsenterer nRF71 serien af SoCs, der på én chip kombinerer ultra-low-power Wi-Fi, Bluetooth Low Energy (LE), Thread og edge AI (in english).
  • Nordic Semiconductor demonstrerer Bluetooth High Data Throughput (HDT)

    Nordic Semiconductor demonstrerer Bluetooth High Data Throughput (HDT)

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Bluetooth High Data Throughput (HDT) repræsenterer en væsentlig udvidelse af Bluetooth Low Energys kapacitet ved at øge den maksimale overførselshastighed med næsten en faktor 4 (in english).
  • Wireless Logic Nordic får ny direktør

    Wireless Logic Nordic får ny direktør

    branche-og-teknologi ›Den erfarne tele- og IoT-profil Wanig Le Pennec bliver ny direktør for Wireless Logic Nordic. Med en stærk international baggrund inden for IoT, partnerskaber og kommerciel udvikling skal han stå i spidsen for virksomhedens fortsatte vækst.
  • Derfor er danske universiteter attraktive mål for hackere

    Derfor er danske universiteter attraktive mål for hackere

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›På få uger har cyberangreb ramt DTU, Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Universiteterne ligger inde med værdifulde data, har mange forskellige it-systemer og bygger på en tradition for åbenhed, hvilket gør dem interessante for cyberkriminelle.
  • STMicroelectronics forenkler autentificering af Matter smart-home enheder

    STMicroelectronics forenkler autentificering af Matter smart-home enheder

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›STMicroelectronics forenkler autentificering af Matter-smart-home-enheder med personaliseringstjenesten ST MatterConnect. der kan indlæse kundens legitimationsoplysninger for enheden på ST-fabrikken før afsendelse, hvilket reducerer kompleksiteten.
  • eBook hjælper designere med at forberede sig til CRA

    eBook hjælper designere med at forberede sig til CRA

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›I samarbejde med Microchip har Mouser udarbejdet en eBook, der kan hjælpe udviklere af embedded løsninger med at forberede sig på overholdelse af kravene i 'Cyber Resilience Act' (in english).
  • TDC Erhverv styrker kundernes beredskab med europæisk satellitkommunikation

    TDC Erhverv styrker kundernes beredskab med europæisk satellitkommunikation

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›TDC Erhverv bliver den første danske teleoperatør til at integrere europæiske satellitforbindelser i en samlet netværksløsning til virksomheder og offentlige myndigheder. Det sker i samarbejde med Eutelsat.