Elektronikbranchen vækster - men står til at mangle tusindvis af faglærte

Elektronikbranchen vækster - men står til at mangle tusindvis af faglærte

En ny analyse fra DI Digital viser, at elektronikbranchen kommer til at miste mange tusind faglærte, når den ældre generation pensioneres og den yngre generation primært kommer med videregående uddannelser.

Elektronikbranchen har de seneste år klaret sig godt. År for år har branchen vækstet sin omsætning, men med en stigende grad af ustabilitet i de globale forsyningskæder ser det ud til, at markedet er ved at vende. Digital suverænitet er kommet i fokus, og europæisk produceret elektronik er blevet et konkurrenceparameter på lige fod med både pris og kvalitet.  

- Når vi taler om Europas teknologiske uafhængighed, handler det ikke kun om software, kunstig intelligens og digitale tjenester. For intet af det, vi kalder digitalisering, fungerer uden den hardware og elektronik, som også danske virksomheder bygger. Derfor er det også en forudsætning for vores digitale suverænitet, at vi kan opbygge, fastholde og i nogle tilfælde hjemtage de teknologiske kompetencer og udvikling i elektronikproduktionen i Europa, siger Bo Wiberg, der er teamleder i DI Digital. 

En ny analyse fra DI Digital viser, at den danske elektronikbranche har et godt grundlag at bygge på, idet to at branchens underbrancher har har øget omsætningen markant siden 2021. 

Underbanchen Elektronikindustrien har haft en gennemsnitlig årlig vækst på 4,6 pct. og en vækst i eksporten på 5,1 pct, mens underbranchen Fremstilling af elektrisk udstyr har haft en gennemsnitlig årlig vækst på 8,5 pct. og en vækst i eksporten på 11,8 pct. 

Alligevel står branchen over for en potentiel flaskehals: Mere end hver anden medarbejder med en erhvervsfaglig uddannelse i den danske elektronikbranche er fyldt 50 år. Blandt branchens medarbejdere under 50 år er knap hver fjerde faglært. 

Med en aldrende arbejdsstyrke, hvor særligt en stor del af de faglærte nærmer sig pensionsalderen, risikerer branchen at mangle ansatte med de rette kompetencer til at imødekomme efterspørgslen efter danskproducerede varer. 

Analysen viser, at elektronikbranchen beskæftigede knap 28.000 personer i 2024. Det er 13 pct. flere end i 2014. I Elektronikindustrien er antallet af ansatte på 60 år og derover mere end fordoblet, fra 1.293 til 2.708 ansatte i samme periode. 

Blandt de faglærte er 59 pct. fyldt 50 år i Elektronikindustrien og 55 pct. i Fremstilling af elektrisk udstyr. Antallet af unge i branchen stiger, men ikke nok til at opveje dem, der snart forlader arbejdsmarkedet, konkluderer analysen. 

Samtidig har branchen fået langt flere højtuddannede. I Elektronikindustrien er antallet af medarbejdere med en lang videregående uddannelse steget med 91 pct. på ti år. Kigger man på ansatte under 50 år, gælder det, at 67 pct. har en videregående uddannelse.

Ikke nok med flere akademikere

Selvom Danmarks muligheder næppe ligger i standardiseret masseproduktion, som i høj grad kræver erhvervsfaglig arbejdskraft, kan branchen ikke klare sig på akademikere alene. Danmarks potentiale ligger i avanceret og specialiseret produktion, hvor udvikling, test og kvalitetssikring hænger tæt sammen. Den type produktion kræver både ingeniører og faglærte, der kan arbejde med automatiserede anlæg og komplekse komponenter. 

- Elektronikindustrien har næsten fordoblet antallet af akademikere på ti år, og det er en styrke. Men avanceret produktion er holdsport. Det hjælper ikke meget, at ingeniøren har tegnet et godt produkt, hvis der ikke er en faglært, som kan få det til at køre i produktionen, siger Bo Wiberg. 

Skal branchen overkomme den potentielle flaskehals, må industri- og uddannelsespolitikken kobles tættere sammen. Det kræver mere praksisnær og obligatorisk teknologiforståelse i skolen, stærkere brobygning til erhvervsuddannelser og tekniske gymnasier, flere rollemodeller fra virksomhederne og efteruddannelse til dem, der allerede arbejder i branchen. 

- Det her løser vi ikke med en jobannonce. Det tager lang tid at få en ny generation til at vælge en erhvervsuddannelse. Vi kan ikke tvinge nogen til at tage en bestemt uddannelse, så interessen skal skabes tidligt. Hele vejen fra folkeskolen over øget opmærksomhed på uddannelser til elektronikoperatør og hardwareingeniører og til AMU-kurser. Hvis uddannelserne tænkes med fra start, kan vi komme problemerne i forkøbet og sikre grundlaget for at løfte en større del af Europas elektronikproduktion, siger Bo Wiberg. 

6/11 2026
  • Det europæiske komponentmarked fortsætter den stærke vækst i 2026

    Det europæiske komponentmarked fortsætter den stærke vækst i 2026

    branche-og-teknologi ›Den europæiske DMASS-organisation melder om fortsat stærk vækst i tredje kvartal af 2026, der ligger hele 42,2 procent over omsætningen i samme periode af 2025 (in english).
  • AI har løftet produktiviteten i tre ud af fire virksomheder

    AI har løftet produktiviteten i tre ud af fire virksomheder

    branche-og-teknologi ›AI er på blot ét år rykket markant længere ind i it-virksomhedernes centrale arbejdsprocesser, og tre ud af fire svarer, at AI har forbedret virksomhedens produktivitet og effektivitet. Det viser nye tal fra IT-Branchens IT-Barometer 2026.
  • Texas Instruments markerer 70 års tilstedeværelse i Europa

    Texas Instruments markerer 70 års tilstedeværelse i Europa

    branche-og-teknologi ›Texas Instruments har nu være aktive i Europa i 70 år. Det markerer firmaet - og nogle af firmaets nøglekunder - bl.a. på electronica 2026 i München (in english).
  • E&D nr. 7 er nu på gaden

    E&D nr. 7 er nu på gaden

    branche-og-teknologi ›Elektronik & Data nr. 7, 2026 er nu på gaden, og bladet kan også læses og downloades på vores hjemmeside.
  • Produktionsvirksomheder kan teste genfremstilling af egne produkter på DTU

    Produktionsvirksomheder kan teste genfremstilling af egne produkter på DTU

    branche-og-teknologi ›Nye faciliteter på DTU's center for genfremstilling står klar til at hjælpe virksomheder med at omsætte cirkulære ambitioner til konkrete forretningsmuligheder.
  • Danmark oplever AI-boom drevet af iværksættere

    Danmark oplever AI-boom drevet af iværksættere

    branche-og-teknologi ›Ny kortlægning af det danske AI-landskab viser, at der lige nu sker et boom i antallet af virksomheder, der arbejder med AI. Og væksten er især drevet af mindre virksomheder.
  • DigiKey med mange electronica-aktiviteter

    DigiKey med mange electronica-aktiviteter

    branche-og-teknologi ›DigiKey deltager på electronica 2026, der afholdes i München den 10. - 13 november, hvor det bliver muligt for besøgende at høre nærmere om DigiKey's aktiviteter og services på det vigtige europæiske marked (in english).
  • AI splitter PCB-industrien i to

    AI splitter PCB-industrien i to

    branche-og-teknologi ›Ny rapport fra Yole Group analyserer PCB-industrien, der er opdelt i to hele forskellige segmenter: Et 'commodity' segment, der omsætningsmæssigt står næsten stille, samt et AI-drevet segment i kraftig vækst (in english).