Ericsson-rapport: Hurtigere 5G-udrulning end forventet for bare få måneder siden

Ericsson-rapport: Hurtigere 5G-udrulning end forventet for bare få måneder siden

Inden udgangen af 2025 vil 5G-netværk dække op til 65 pct. af verdens befolkning og stå for 45 pct. af den globale mobile datatrafik med hele 2,6 mia. 5G-abonnementer. Det viser en ny rapport fra Ericsson.

5G-netværk er godt i gang med at blive etableret i mange lande, og i 2025 vil det dække op til 65 pct. af verdens befolkning. Det viser tal i den nyeste 'Mobility Report' fra Ericsson, der spår om udviklingstendenser på dataområdet frem mod 2025.

Den svenske telegigant, som leverer 5G-netværk til TDC i Danmark, forudser samtidig, at antallet af 5G-abonnementer kommer op på hele 2,6 mia. inden for de næste seks år. Det betyder, at 45 pct. af den samlede mobile datatrafik vil foregå på det nye supernetværk ved udgangen af 2025.

Ifølge rapporten drives denne udvikling af fortsat momentum i udrulning af 5G-netværk samt et hurtigt voksende marked for 5G-kompatible enheder, som vil lede til nye brugsmønstre og applikationer:

- 5G-udrulningen sker hurtigere, end vi forventede for bare få måneder siden. Sydkorea, dele af USA og Kina har allerede tændt for 5G-netværket, og til næste år vil danske virksomheder og forbrugere også komme på. I 2020 kommer de første 5G-kompatible enheder som fx smartphones ind på det brede forbrugermarked, og det vil øge adoptionen af 5G samt lede til nye brugsmønstre og applikationer til gavn for danske forbrugere og virksomheder, siger Niclas Backlund, der er ansvarlig for Ericsson i Danmark.

Fremgang på markedet

Rapportens forudsigelser på 5G-området er i høj grad baseret på det seneste års udvikling, hvor førende kommunikationsudbydere i både Asien, Australien, Europa, Mellemøsten og Nordamerika har kickstartet deres 5G-netværk.

Særligt Sydkorea har oplevet en markant opblomstring på 5G-området, siden de lancerede netværket i april 2019. I september, under fem måneder senere, var antallet af sydkoreanske 5G-abonnementer allerede oppe på 3 millioner.

Kinas lancering af 5G-netværket i slut-oktober har ligeledes givet grund til optimisme. Som konsekvens af fremgangen på det kinesiske marked har man opjusteret det estimerede antal 5G-abonnenter fra 10 millioner til 13 millioner, inden 2019 rinder ud.

Den mest markante opblomstring af 5G-netværket forventes at være i Nordamerika. Her forudser rapporten, at tre ud af fire (74 pct.) mobilabonnementer vil være af 5G i 2025. Europa halter bagefter med en 5G-andel på 55 pct. af de samlede mobilabonnementer i 2025.

Ændringer i forbrugeradfærd

Ericsson forventer desuden en ændring i den generelle forbrugeradfærd. Det månedlige dataforbrug anslås at stige med over 16 GB pr. person fra det nuværende forbrug på 7,2 GB til et forventet forbrug på 24 GB i 2025.

Denne fremgang vil, ifølge rapporten, være forårsaget af øget videoforbrug samt fremkomsten af flere nye datakrævende ydelser som Virtual Reality.

29/11 2019
  • AI-encoding skal løse videoovervågningens største flaskehals

    AI-encoding skal løse videoovervågningens største flaskehals

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Hikvision og asmag.com har gennemført en undersøgelse, der bl.a. viser, at der er store forventninger til, at ny komprimeringsteknologi (Guanlan Encoding) kan reducere udgifterne til hardware og netværk.
  • Nordic bringer edge AI til batteriforsynede Wi-Fi enheder

    Nordic bringer edge AI til batteriforsynede Wi-Fi enheder

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Nordic Semiconductor præsenterer nRF71 serien af SoCs, der på én chip kombinerer ultra-low-power Wi-Fi, Bluetooth Low Energy (LE), Thread og edge AI (in english).
  • Nordic Semiconductor demonstrerer Bluetooth High Data Throughput (HDT)

    Nordic Semiconductor demonstrerer Bluetooth High Data Throughput (HDT)

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Bluetooth High Data Throughput (HDT) repræsenterer en væsentlig udvidelse af Bluetooth Low Energys kapacitet ved at øge den maksimale overførselshastighed med næsten en faktor 4 (in english).
  • Wireless Logic Nordic får ny direktør

    Wireless Logic Nordic får ny direktør

    branche-og-teknologi ›Den erfarne tele- og IoT-profil Wanig Le Pennec bliver ny direktør for Wireless Logic Nordic. Med en stærk international baggrund inden for IoT, partnerskaber og kommerciel udvikling skal han stå i spidsen for virksomhedens fortsatte vækst.
  • Derfor er danske universiteter attraktive mål for hackere

    Derfor er danske universiteter attraktive mål for hackere

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›På få uger har cyberangreb ramt DTU, Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Universiteterne ligger inde med værdifulde data, har mange forskellige it-systemer og bygger på en tradition for åbenhed, hvilket gør dem interessante for cyberkriminelle.
  • STMicroelectronics forenkler autentificering af Matter smart-home enheder

    STMicroelectronics forenkler autentificering af Matter smart-home enheder

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›STMicroelectronics forenkler autentificering af Matter-smart-home-enheder med personaliseringstjenesten ST MatterConnect. der kan indlæse kundens legitimationsoplysninger for enheden på ST-fabrikken før afsendelse, hvilket reducerer kompleksiteten.
  • eBook hjælper designere med at forberede sig til CRA

    eBook hjælper designere med at forberede sig til CRA

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›I samarbejde med Microchip har Mouser udarbejdet en eBook, der kan hjælpe udviklere af embedded løsninger med at forberede sig på overholdelse af kravene i 'Cyber Resilience Act' (in english).
  • TDC Erhverv styrker kundernes beredskab med europæisk satellitkommunikation

    TDC Erhverv styrker kundernes beredskab med europæisk satellitkommunikation

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›TDC Erhverv bliver den første danske teleoperatør til at integrere europæiske satellitforbindelser i en samlet netværksløsning til virksomheder og offentlige myndigheder. Det sker i samarbejde med Eutelsat.