Ny rapport: Størstedelen af succesfulde cyberangreb rammer SMV’erFoto: TDC Erhverv

Ny rapport: Størstedelen af succesfulde cyberangreb rammer SMV’er

I årets første tre måneder observerede TDC Erhverv 1.681 hændelser, der indikerer malwarekompromittering blandt danske virksomheder. Små og mellemstore virksomheder var udsat for hovedparten af de succesfulde angreb.

I en ny cybersikkerhedsrapport fra TDC Erhverv, der tager temperaturen på den aktuelle trusselsaktivitet i Danmark gennem årets første tre måneder, er der registreret 1.681 hændelser, som indikerer et digitalt sikkerhedsbrud, 

Samtidig viser opgørelsen, at små og mellemstore virksomheder udgør størstedelen af trusselsbilledet på de succesfulde angreb.

Virksomheder med mellem 1 og 100 medarbejdere stod samlet for 55 procent af de observerede hændelser. Til sammenligning udgjorde virksomheder med over 1.000 medarbejdere blot 23 procent.

Og det er ifølge John Henriksen, CEO i TDC Erhverv, et signal om, at hackerne ikke længere kun retter sigtekornet mod de største bytter.

- Hackerne har ikke længere nødvendigvis det største mål for øje, men det nemmeste, og derfor fylder SMV’erne nu så stor en del af trusselsbilledet. Vi kan ikke længere betragte cybersikkerhed som noget, kun store virksomheder skal bryde hovedet med. Det er blevet en fuldstændig grundlæggende del af det at drive virksomhed i dag, uanset størrelse, siger John Henriksen.

Han tilføjer, at små og mellemstore virksomheder ofte har færre ressourcer til it-sikkerhed, mindre specialiserede sikkerhedsteams og lavere modenhed med det digitale sikkerhedsarbejde.

Mindre mål kan give adgang til de større

Samtidig er mange mindre virksomheder i dag tæt integreret med større kunder, leverandører og samarbejdspartnere. Det betyder, at kompromittering i den ene ende kan få konsekvenser længere ude i værdikæden.

Blandt de observerede hændelser i årets første tre måneder ses især en overvægt af såkaldte infostealers – en type malware udviklet til at stjæle oplysninger fra kompromitterede enheder, herunder adgangskoder, browserdata, loginoplysninger og information fra mail- og samarbejdsværktøjer.

- Mindre virksomheder bliver ikke nødvendigvis ramt, fordi de er de mest attraktive mål isoleret set, de kan også være indgangen til noget større. Vi ser, at angreb tiltagende handler om at skaffe adgang til systemer og informationer, som kan udnyttes videre i angrebskæden. Derfor afhænger cybersikkerhed i dag mere af virksomheders indbyrdes relationer og afhængigheder end den enkelte forretnings størrelse, siger John Henriksen.

Ét angreb kan koste op mod 500.000 kr. dagligt

Selvom rapportens 1.681 hændelser i perioden muligvis ikke lyder af meget, kan ét succesfuldt angreb have store konsekvenser for den ramte virksomhed.

Tidligere i år kunne TDC Erhverv således konkludere, at én dags nedlukning efter et cyberangreb estimeres at koste omkring 70.000 kroner for mindre virksomheder, 190.000 kroner for mellemstore virksomheder og op mod 500.000 kroner for de største af slagsen.

Om rapporten

Rapportens indsigter bygger på analyser af mere end 100 milliarder anonymiserede flowdatapunkter blandt TDC Erhvervs kundebase af virksomheder, myndigheder og offentlige institutioner. Metadataene er blevet analyseret i realtid i perioden 1. januar til 20. marts 2026 ved hjælp af kunstig intelligens og avancerede datamodeller for at give et repræsentativt overblik over det aktuelle cybertrusselsbillede.

Download og læs hele rapporten her.

29/5 2026
  • AI-encoding skal løse videoovervågningens største flaskehals

    AI-encoding skal løse videoovervågningens største flaskehals

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Hikvision og asmag.com har gennemført en undersøgelse, der bl.a. viser, at der er store forventninger til, at ny komprimeringsteknologi (Guanlan Encoding) kan reducere udgifterne til hardware og netværk.
  • Nordic bringer edge AI til batteriforsynede Wi-Fi enheder

    Nordic bringer edge AI til batteriforsynede Wi-Fi enheder

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Nordic Semiconductor præsenterer nRF71 serien af SoCs, der på én chip kombinerer ultra-low-power Wi-Fi, Bluetooth Low Energy (LE), Thread og edge AI (in english).
  • Nordic Semiconductor demonstrerer Bluetooth High Data Throughput (HDT)

    Nordic Semiconductor demonstrerer Bluetooth High Data Throughput (HDT)

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Bluetooth High Data Throughput (HDT) repræsenterer en væsentlig udvidelse af Bluetooth Low Energys kapacitet ved at øge den maksimale overførselshastighed med næsten en faktor 4 (in english).
  • Wireless Logic Nordic får ny direktør

    Wireless Logic Nordic får ny direktør

    branche-og-teknologi ›Den erfarne tele- og IoT-profil Wanig Le Pennec bliver ny direktør for Wireless Logic Nordic. Med en stærk international baggrund inden for IoT, partnerskaber og kommerciel udvikling skal han stå i spidsen for virksomhedens fortsatte vækst.
  • Derfor er danske universiteter attraktive mål for hackere

    Derfor er danske universiteter attraktive mål for hackere

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›På få uger har cyberangreb ramt DTU, Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Universiteterne ligger inde med værdifulde data, har mange forskellige it-systemer og bygger på en tradition for åbenhed, hvilket gør dem interessante for cyberkriminelle.
  • STMicroelectronics forenkler autentificering af Matter smart-home enheder

    STMicroelectronics forenkler autentificering af Matter smart-home enheder

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›STMicroelectronics forenkler autentificering af Matter-smart-home-enheder med personaliseringstjenesten ST MatterConnect. der kan indlæse kundens legitimationsoplysninger for enheden på ST-fabrikken før afsendelse, hvilket reducerer kompleksiteten.
  • eBook hjælper designere med at forberede sig til CRA

    eBook hjælper designere med at forberede sig til CRA

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›I samarbejde med Microchip har Mouser udarbejdet en eBook, der kan hjælpe udviklere af embedded løsninger med at forberede sig på overholdelse af kravene i 'Cyber Resilience Act' (in english).
  • TDC Erhverv styrker kundernes beredskab med europæisk satellitkommunikation

    TDC Erhverv styrker kundernes beredskab med europæisk satellitkommunikation

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›TDC Erhverv bliver den første danske teleoperatør til at integrere europæiske satellitforbindelser i en samlet netværksløsning til virksomheder og offentlige myndigheder. Det sker i samarbejde med Eutelsat.