Nye anvendelser til gammelt GSM-mobilnet

Nye anvendelser til gammelt GSM-mobilnet

Forskere på Aalborg Universitet vækker international opmærksomhed med forslag til nye anvendelser inden for M2M-kommunikation for det snart pensionsmodne GSM-mobilnet

Det succesfulde men pensionstruede GSM-net, som i godt 20 år har gjort mobiltelefoni til hver mands mulighed, kan gå en ny storhedstid i møde som kommunikationsplatform for intelligente apparater og smarte målere. Det mener teleforskere på Aalborg Universitet, som får global opmærksomhed for forslaget.

GSM-standarden blev udviklet på europæisk initiativ i 1980'erne, og den kommercielle drift i Danmark begyndte i 1992, efter at finnerne var tyvstartet året før. Ifølge teleoperatørernes internationale sammenslutninger passerede antallet af GSM-brugere to milliarder i 2006 og tre milliarder i 2008. I takt med at afløserne 3G og 4G er blevet rullet ud, er selskaber og myndigheder nu flere steder i verden begyndt at overveje at slukke for GSM og bruge frekvenserne til noget andet.

Men det vil være dumt, lyder advarslen fra netværksforskere fra Aalborg Universitet, som er optaget af at løse de kommende års udfordringer, når kommunikation fra maskine-til-maskine (M2M) vokser eksplosivt. Ifølge prognoser vil der i 2020 være over 50 milliarder trådløse enheder med behov for kommunikation til forbrugsmåling og kontrol af boliger, industri, e-sundhed og en hel masse andet. Og der er GSM interessant.

- GSM er en moden teknologi, der har en meget pålidelig radiodækning. Hvis 3G eller 4G-forbindelsen forsvinder fra din mobil, er der næsten altid GSM som backup. Vores forslag kræver ikke store investeringer i infrastruktur, og da vi prøvede at modificere GSM-protokollen til at opfylde kravene, fandt vi ud af, at GSM kan løfte en stor del af opgaven, siger Petar Popovski.

Aalborgforskernes resultater er offentliggjort af den internationale ingeniørsammenslutning IEEE, og de er blevet opsnappet og omtalt i det toneangivende amerikanske teknologimagasin MIT Technology Review. Det har givet anledning til international interesse og debat, hvilket også var en del af formålet:

- Vi har brugt vores akademiske frihed til at se på mulighederne i det eksisterende GSM-net og bidrage til debatten om, hvorvidt GSM skal lukkes eller ej. Vi valgte at kigge på GSM, fordi det er meget udbredt, og hele infrastrukturen allerede er på plads. Men der er næsten ingen akademiske forskere, der ser på det, fordi de finder det uinteressant i forhold til at designe noget nyt helt fra bunden, fortæller professor Petar Popovski fra Institut for Elektroniske Systemer, som har samarbejdet med ph.d.-stipendiat Germán Corrales Madueño og postdoc Cedomir Stefanovic.
24/11 2014
  • AI-encoding skal løse videoovervågningens største flaskehals

    AI-encoding skal løse videoovervågningens største flaskehals

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Hikvision og asmag.com har gennemført en undersøgelse, der bl.a. viser, at der er store forventninger til, at ny komprimeringsteknologi (Guanlan Encoding) kan reducere udgifterne til hardware og netværk.
  • Nordic bringer edge AI til batteriforsynede Wi-Fi enheder

    Nordic bringer edge AI til batteriforsynede Wi-Fi enheder

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Nordic Semiconductor præsenterer nRF71 serien af SoCs, der på én chip kombinerer ultra-low-power Wi-Fi, Bluetooth Low Energy (LE), Thread og edge AI (in english).
  • Nordic Semiconductor demonstrerer Bluetooth High Data Throughput (HDT)

    Nordic Semiconductor demonstrerer Bluetooth High Data Throughput (HDT)

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Bluetooth High Data Throughput (HDT) repræsenterer en væsentlig udvidelse af Bluetooth Low Energys kapacitet ved at øge den maksimale overførselshastighed med næsten en faktor 4 (in english).
  • Wireless Logic Nordic får ny direktør

    Wireless Logic Nordic får ny direktør

    branche-og-teknologi ›Den erfarne tele- og IoT-profil Wanig Le Pennec bliver ny direktør for Wireless Logic Nordic. Med en stærk international baggrund inden for IoT, partnerskaber og kommerciel udvikling skal han stå i spidsen for virksomhedens fortsatte vækst.
  • Derfor er danske universiteter attraktive mål for hackere

    Derfor er danske universiteter attraktive mål for hackere

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›På få uger har cyberangreb ramt DTU, Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Universiteterne ligger inde med værdifulde data, har mange forskellige it-systemer og bygger på en tradition for åbenhed, hvilket gør dem interessante for cyberkriminelle.
  • STMicroelectronics forenkler autentificering af Matter smart-home enheder

    STMicroelectronics forenkler autentificering af Matter smart-home enheder

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›STMicroelectronics forenkler autentificering af Matter-smart-home-enheder med personaliseringstjenesten ST MatterConnect. der kan indlæse kundens legitimationsoplysninger for enheden på ST-fabrikken før afsendelse, hvilket reducerer kompleksiteten.
  • eBook hjælper designere med at forberede sig til CRA

    eBook hjælper designere med at forberede sig til CRA

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›I samarbejde med Microchip har Mouser udarbejdet en eBook, der kan hjælpe udviklere af embedded løsninger med at forberede sig på overholdelse af kravene i 'Cyber Resilience Act' (in english).
  • TDC Erhverv styrker kundernes beredskab med europæisk satellitkommunikation

    TDC Erhverv styrker kundernes beredskab med europæisk satellitkommunikation

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›TDC Erhverv bliver den første danske teleoperatør til at integrere europæiske satellitforbindelser i en samlet netværksløsning til virksomheder og offentlige myndigheder. Det sker i samarbejde med Eutelsat.