Skytsengel i skyen advarer om spøgelsesbilister

Bosch har udviklet et cloud-baseret system, der lynhurtigt identificerer og advarer spøgelsesbilister og modkørende. Softwaren integreres nemt i eksempelvis eksisterende apps.

Spøgelsesbilister – altså bilister, som kører mod trafikken på motorvejen – er et alt for velkendt fænomen, og ofte fører sådanne kritiske situationer til alvorlige ulykker. Næsten hvert tredje tilfælde af spøgelsesbilisme ender fatalt – og ulykken sker typisk, før der er kørt 500 meter. Det tager imidlertid flere minutter at udsende en advarsel over radioen, og på det tidspunkt er det tit for sent.

Nu har Bosch udviklet en løsning, som alarmerer de involverede bilister meget hurtigere. Det cloud-baserede system er designet til at advare inden for ti sekunder, efter at spøgelsesbilisten er kørt ned på motorvejen. For at identificere spøgelsesbilisme registreres bilens faktiske bevægelser, og disse sammenlignes i en webdatabase med oplysninger om den tilladte kørselsretning. Hvis de to sæt oplysninger er modsatrettede, alarmeres chaufføren, der kører i den gale retning, om sin fejl – og samtidig advares også førerne af de modkørende biler.

Da advarselssystemet består af et rent softwaremodul, kan funktionen uden de store omkostninger integreres i eksempelvis eksisterende apps, infotainment-systemer eller i standardiserede nødopkaldskoncepter. – Og det skal den også kunne, hvis Bosch’ vision om et mere sikkert motorvejsnet skal realiseres.

Funktionen er nemlig afhængig af regelmæssige, anonymiserede oplysninger om de forskellige køretøjers position. Denne store mængde information sendes til skyen, dvs. et centralt, internetbaseret datacenter, hvor informationerne lagres og analyseres. Jo mere forbundne, alle køretøjer er, desto tættere vil maskerne i det usynlige sikkerhedsnet være, og desto bedre chancer vil der være, for at spøgelsesbilister og øvrige bilister advares i tide.

Advarselsfunktionen kræver således en ubrudt forbindelse til internettet, og hvis køretøjet ikke i forvejen har sådan én, kan bilistens smartphone forbindes med bilen ved hjælp af forskellige integrationsløsninger. Ofte vil en af tilslutningsmulighederne allerede være monteret eller let kunne eftermonteres, og der vil ikke være behov for nogen supplerende hardware. Det gør løsningen meget økonomisk og muliggør dermed en global udbredelse. Bosch’ mål er da også, at funktionen hurtigt opnår bred markedsaccept, så systemet kan realisere sit livreddende potentiale fuldt ud så snart som muligt.

Det nye advarselssystem vil være tilgængeligt som en cloud-tjeneste allerede fra 2016. Og fra Bosch’ side hersker der ingen tvivl om, at vejen frem er at gøre bilen til en aktiv del af internettet, fordi internetforbundne biler på en række forskellige måder gør kørslen sikrere og samtidig mere økonomisk effektiv og mere bekvem.

16/9 2015
  • AI-encoding skal løse videoovervågningens største flaskehals

    AI-encoding skal løse videoovervågningens største flaskehals

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Hikvision og asmag.com har gennemført en undersøgelse, der bl.a. viser, at der er store forventninger til, at ny komprimeringsteknologi (Guanlan Encoding) kan reducere udgifterne til hardware og netværk.
  • Nordic bringer edge AI til batteriforsynede Wi-Fi enheder

    Nordic bringer edge AI til batteriforsynede Wi-Fi enheder

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Nordic Semiconductor præsenterer nRF71 serien af SoCs, der på én chip kombinerer ultra-low-power Wi-Fi, Bluetooth Low Energy (LE), Thread og edge AI (in english).
  • Nordic Semiconductor demonstrerer Bluetooth High Data Throughput (HDT)

    Nordic Semiconductor demonstrerer Bluetooth High Data Throughput (HDT)

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Bluetooth High Data Throughput (HDT) repræsenterer en væsentlig udvidelse af Bluetooth Low Energys kapacitet ved at øge den maksimale overførselshastighed med næsten en faktor 4 (in english).
  • Wireless Logic Nordic får ny direktør

    Wireless Logic Nordic får ny direktør

    branche-og-teknologi ›Den erfarne tele- og IoT-profil Wanig Le Pennec bliver ny direktør for Wireless Logic Nordic. Med en stærk international baggrund inden for IoT, partnerskaber og kommerciel udvikling skal han stå i spidsen for virksomhedens fortsatte vækst.
  • Derfor er danske universiteter attraktive mål for hackere

    Derfor er danske universiteter attraktive mål for hackere

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›På få uger har cyberangreb ramt DTU, Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Universiteterne ligger inde med værdifulde data, har mange forskellige it-systemer og bygger på en tradition for åbenhed, hvilket gør dem interessante for cyberkriminelle.
  • STMicroelectronics forenkler autentificering af Matter smart-home enheder

    STMicroelectronics forenkler autentificering af Matter smart-home enheder

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›STMicroelectronics forenkler autentificering af Matter-smart-home-enheder med personaliseringstjenesten ST MatterConnect. der kan indlæse kundens legitimationsoplysninger for enheden på ST-fabrikken før afsendelse, hvilket reducerer kompleksiteten.
  • eBook hjælper designere med at forberede sig til CRA

    eBook hjælper designere med at forberede sig til CRA

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›I samarbejde med Microchip har Mouser udarbejdet en eBook, der kan hjælpe udviklere af embedded løsninger med at forberede sig på overholdelse af kravene i 'Cyber Resilience Act' (in english).
  • TDC Erhverv styrker kundernes beredskab med europæisk satellitkommunikation

    TDC Erhverv styrker kundernes beredskab med europæisk satellitkommunikation

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›TDC Erhverv bliver den første danske teleoperatør til at integrere europæiske satellitforbindelser i en samlet netværksløsning til virksomheder og offentlige myndigheder. Det sker i samarbejde med Eutelsat.