Telenor satser på NB-IoT, LTE-M og eSIM

Telenor satser på NB-IoT, LTE-M og eSIM

Telenor udruller i 2018 to nye landsdækkende IoT-teknologier, NB-IoT og LTE-M, og der kommer også yderligere fokus på eSIM.

Vi kommer til at opleve en ren ’eksplosion’ af IoT-forbundne enheder i de kommende år, og introduktionen af nye langtrækkende low-power trådløse netværkoncepter er med til at understøtter den udvikling.

Telenor har netop annonceret, at de i løbet af 2018 vil udrulle de to komplementerende trådløse IoT-teknologier, Narrow Band IoT (NB-IoT), der særdeles velegnet til at overføre data til og fra stationære enheder, samt LTE-M, der ideel til brug i enheder, der er i bevægelse – som f.eks. sporingsudstyr i biler.

Der er tale om licenserede teknologier, og det betyder, at kunderne er sikret en langt højere sikkerhed og stabil forbindelse, da Telenor monitorerer og tilpasser trafikken i netværket, fremhæver teleoperatøren.

- Da teknologierne kan noget forskelligt, har vi valgt at udrulle begge teknologier i Telenors netværk for at sikre, at kunderne får det optimale udbytte ud af deres IoT-tjenester og produkter. Vi får rigtig positive meldinger fra vores radioingeniører, der i øjeblikket tester både funktionaliteten af LTE-M og NB-IOT på forskellige enheder, i samarbejde med vores store erhvervskunder - alt sammen for at sikre, at sikkerheden og kvaliteten er i orden, siger Peter Ditlev Nødbak, der er udviklingsdirektør i Telenor.

LTE-M testes allerede i selve netværket i dag, og udrulningen af begge teknologier vil ske løbende i 2018 over hele landet.

Nye muligheder med eSIM

eSIM er et elektronisk SIM-kort, der gør, at du ikke længere behøver at installere et fysisk SIM-kort i fx din mobil. Når SIM-kortet ikke længere er en fysisk størrelse, så slipper du for problemer med vedligeholdelse, tilpasning af størrelse - plus, det bliver langt nemmere at konfigurerer SIM-kortet.

- Det høje fokus på IoT-løsninger vil resultere i nogle teknologiske kvantespring. En af de komponenter, der for alvor vil løfte kundeoplevelserne på både mobiltelefoner og IoT-enhederne, er det indbyggede SIM-kort (eSIM), der kobler enheder og sensorer til internettet, bliver indlejret i din mobiltelefon eller i din IoT-enhed. I de kommende år vil vi se, at flere enheder og mobiltelefoner får indbygget eSIM i selve produktionen, og de bliver derfor uafhængige af et traditionelt fysisk SIM-kort, siger Peter Ditlev Nødbak.

Telenor blev som det første mobilteleselskab i verden sikkerhedsgodkendt til at installere eSIM-platforme, og implementeringen af eSIM-platformen sker sideløbende med udrulningen af IOT-teknologierne, så Telenor er klar med begge dele i løbet af 2018.

Ligesom det er med alt ny teknologi, så sker det ikke fra den ene dag til den anden. Det fysiske SIM-kort, som vi kender fra i dag, forsvinder ikke indenfor den nærmeste fremtid. Både fysiske SIM-kort og eSIM forventes at kunne benyttes så længe, der er behov for det, understreger Telenor.

8/5 2018
  • AI-encoding skal løse videoovervågningens største flaskehals

    AI-encoding skal løse videoovervågningens største flaskehals

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Hikvision og asmag.com har gennemført en undersøgelse, der bl.a. viser, at der er store forventninger til, at ny komprimeringsteknologi (Guanlan Encoding) kan reducere udgifterne til hardware og netværk.
  • Nordic bringer edge AI til batteriforsynede Wi-Fi enheder

    Nordic bringer edge AI til batteriforsynede Wi-Fi enheder

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Nordic Semiconductor præsenterer nRF71 serien af SoCs, der på én chip kombinerer ultra-low-power Wi-Fi, Bluetooth Low Energy (LE), Thread og edge AI (in english).
  • Nordic Semiconductor demonstrerer Bluetooth High Data Throughput (HDT)

    Nordic Semiconductor demonstrerer Bluetooth High Data Throughput (HDT)

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Bluetooth High Data Throughput (HDT) repræsenterer en væsentlig udvidelse af Bluetooth Low Energys kapacitet ved at øge den maksimale overførselshastighed med næsten en faktor 4 (in english).
  • Wireless Logic Nordic får ny direktør

    Wireless Logic Nordic får ny direktør

    branche-og-teknologi ›Den erfarne tele- og IoT-profil Wanig Le Pennec bliver ny direktør for Wireless Logic Nordic. Med en stærk international baggrund inden for IoT, partnerskaber og kommerciel udvikling skal han stå i spidsen for virksomhedens fortsatte vækst.
  • Derfor er danske universiteter attraktive mål for hackere

    Derfor er danske universiteter attraktive mål for hackere

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›På få uger har cyberangreb ramt DTU, Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Universiteterne ligger inde med værdifulde data, har mange forskellige it-systemer og bygger på en tradition for åbenhed, hvilket gør dem interessante for cyberkriminelle.
  • STMicroelectronics forenkler autentificering af Matter smart-home enheder

    STMicroelectronics forenkler autentificering af Matter smart-home enheder

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›STMicroelectronics forenkler autentificering af Matter-smart-home-enheder med personaliseringstjenesten ST MatterConnect. der kan indlæse kundens legitimationsoplysninger for enheden på ST-fabrikken før afsendelse, hvilket reducerer kompleksiteten.
  • eBook hjælper designere med at forberede sig til CRA

    eBook hjælper designere med at forberede sig til CRA

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›I samarbejde med Microchip har Mouser udarbejdet en eBook, der kan hjælpe udviklere af embedded løsninger med at forberede sig på overholdelse af kravene i 'Cyber Resilience Act' (in english).
  • TDC Erhverv styrker kundernes beredskab med europæisk satellitkommunikation

    TDC Erhverv styrker kundernes beredskab med europæisk satellitkommunikation

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›TDC Erhverv bliver den første danske teleoperatør til at integrere europæiske satellitforbindelser i en samlet netværksløsning til virksomheder og offentlige myndigheder. Det sker i samarbejde med Eutelsat.