Telia lancerer LTE-M i Danmark

Telia lancerer LTE-M i Danmark

Større datamængder og mere fleksibilitet kombineret med høj stabilitet og ultralavt energiforbrug gør LTE-M til en attraktiv IoT-løsning inden for f.eks. logistik, transport, industri og sundhed, fremhæver Telia.

I 2018 var Telia det første mobilselskab i Danmark, der lancerede et landsdækkende NarrowBand-netværk (NB-IoT). Dermed åbnedes en verden af muligheder for at forbinde genstande og maskiner i intelligente, energieffektive netværk, og teknologien er siden implementeret af flere virksomheder i bl.a. affaldscontainere og elmålere.

Nu lanceres næste generation af IoT-teknologien i form af LTE-M, som kombinerer NB-IoT’s unikke egenskaber med hensyn til dækning og batteritid med en række nye fordele i forhold til datamængder, hastighed og mobilitet.

IoT-enhederne til såvel NB-IoT og LTE-M er særdeles effektive med et lavt energiforbrug og kan give en batterilevetid på helt op til ti år. Det betyder, at enhederne kan fungere i årevis uden behov for at skifte batteri, hvilket er praktisk, hvis de er monteret i eksempelvis container, lygtepæle, kloakker eller fjerntliggende steder.

Både NB-IoT og LTE-M har en bredere dækning og dyb penetration ind i bygninger. Det gør teknologierne optimale til IoT-løsninger, der befinder sig i områder med begrænset dækning, inde i bygninger eller nede i kældre.

Det nye LTE-M netværk placerer sig således i et 'sweet spot' med hensyn dækning, energieffektivitet, stabilitet - plus mobilitet og hastighed. LTE-M understøtter datahastigheder på op til 1 Mbps, hvilket betyder, at teknologien er fleksibel nok til fx standardopløsningsvideo samt applikationer, der kræver moderat overvågning af data. Alt sammen med en ressourceeffektivitet, der gør det muligt at implementere løsningen i meget stor skala. Det nye LTE-M netværk er i stand til at supportere hand-over mellem mobilmaster – hvilket gør det velegnet til kørende installationer, som fx biler og tog.

- Connectivity er ikke en one-size standardvare. Det er afgørende, at teknologien passer til det behov og den kontekst, som løsningen skal fungere i. Derfor er vi meget tilfredse med, at vi nu kan udvide en i forvejen stærk IoT-værktøjskasse med det nye netværk, som vi tester med en række kunder. Vi kan nu levere flere forskellige teknologier afhængig af, om opgaven kræver en løbende rapportering af data med lavt strømforbrug eller et mere avanceret ad hoc-system, som kræver mere båndbredde. Telia er det eneste mobilselskab i Danmark, der tilbyder både NB-IoT og LTE-M, siger Henrik Kofod, Teknologidirektør hos Telia Danmark.

Overordnet omfatter de tilgængelige cellulære IoT-teknologier::

• NB-IoT: Optimal til stationære genstande og installationer, der sender meget lidt data (fx en skraldespand eller elmåler). Ting, der er monteret inde i bygninger eller endda i kældre. Har ultralavt strø,mforbrug og kan køre på batteri.

• LTE-M: God til mobile enheder, som sender begrænsede datamængder (fx en gps-tracker på et køretøj). Behøver ikke adgang til strøm og kan køre på batteri. Optimal dækning og stabilitet.

• LTE (4G): Ideelt til mobile genstande og installationer, som flytter sig hurtigt. Kan I IoT-tilstand sende moderat til meget data. Bør have adgang til strøm.

Læs mere om Telias IoT-løsninger: https://www.telia.dk/enterprise/iot/

10/2 2020
  • AI-encoding skal løse videoovervågningens største flaskehals

    AI-encoding skal løse videoovervågningens største flaskehals

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Hikvision og asmag.com har gennemført en undersøgelse, der bl.a. viser, at der er store forventninger til, at ny komprimeringsteknologi (Guanlan Encoding) kan reducere udgifterne til hardware og netværk.
  • Nordic bringer edge AI til batteriforsynede Wi-Fi enheder

    Nordic bringer edge AI til batteriforsynede Wi-Fi enheder

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Nordic Semiconductor præsenterer nRF71 serien af SoCs, der på én chip kombinerer ultra-low-power Wi-Fi, Bluetooth Low Energy (LE), Thread og edge AI (in english).
  • Nordic Semiconductor demonstrerer Bluetooth High Data Throughput (HDT)

    Nordic Semiconductor demonstrerer Bluetooth High Data Throughput (HDT)

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Bluetooth High Data Throughput (HDT) repræsenterer en væsentlig udvidelse af Bluetooth Low Energys kapacitet ved at øge den maksimale overførselshastighed med næsten en faktor 4 (in english).
  • Wireless Logic Nordic får ny direktør

    Wireless Logic Nordic får ny direktør

    branche-og-teknologi ›Den erfarne tele- og IoT-profil Wanig Le Pennec bliver ny direktør for Wireless Logic Nordic. Med en stærk international baggrund inden for IoT, partnerskaber og kommerciel udvikling skal han stå i spidsen for virksomhedens fortsatte vækst.
  • Derfor er danske universiteter attraktive mål for hackere

    Derfor er danske universiteter attraktive mål for hackere

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›På få uger har cyberangreb ramt DTU, Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Universiteterne ligger inde med værdifulde data, har mange forskellige it-systemer og bygger på en tradition for åbenhed, hvilket gør dem interessante for cyberkriminelle.
  • STMicroelectronics forenkler autentificering af Matter smart-home enheder

    STMicroelectronics forenkler autentificering af Matter smart-home enheder

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›STMicroelectronics forenkler autentificering af Matter-smart-home-enheder med personaliseringstjenesten ST MatterConnect. der kan indlæse kundens legitimationsoplysninger for enheden på ST-fabrikken før afsendelse, hvilket reducerer kompleksiteten.
  • eBook hjælper designere med at forberede sig til CRA

    eBook hjælper designere med at forberede sig til CRA

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›I samarbejde med Microchip har Mouser udarbejdet en eBook, der kan hjælpe udviklere af embedded løsninger med at forberede sig på overholdelse af kravene i 'Cyber Resilience Act' (in english).
  • TDC Erhverv styrker kundernes beredskab med europæisk satellitkommunikation

    TDC Erhverv styrker kundernes beredskab med europæisk satellitkommunikation

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›TDC Erhverv bliver den første danske teleoperatør til at integrere europæiske satellitforbindelser i en samlet netværksløsning til virksomheder og offentlige myndigheder. Det sker i samarbejde med Eutelsat.