Verizon og Honda demonstrerer det store potentiale med 5G i køretøjer

Verizon og Honda demonstrerer det store potentiale med 5G i køretøjer

Honda og Verizon undersøger, hvordan Verizon 5G teknologi kan sikre hurtig og pålidelig kommunikation mellem vejinfrastruktur, køretøjer og fodgængere. En video viser de forskellige anvendelsesscenarier.

Gennem et partnerskab med University of Michigans Mcity, hvor man tester opkoblede og autonome køretøjer, er Honda og Verizon i gang med at undersøge, hvordan ny sikkerhedsteknologi ved hjælp af 5G og mobile edge computing (MEC) kan skabe hurtig og pålidelig kommunikation mellem vejinfrastruktur, køretøjer og fodgængere – og dermed reducere risikoen for kollisioner og redde liv. Superhurtig og p

Pålidelig dataoverførsel med lav latency ved hjælp af edge-computing er afgørende for at skabe sikkerhed for opkoblede køretøjer. Verizons 5G- og MEC-platforme gør det muligt at udnytte stærke cloud-services og at forbedre kommunikationen mellem chauffører, andre biler, trafiklys, fodgængere og udrykningskøretøjer. På den måde opnås en forbedret trusselsdetektering i de situationer, hvor sekunderne har størst betydning.

Siden 2017 har Honda udviklet en teknologi til at realisere et kollisionsfrit samfund kaldet SAFE SWARM. Ved hjælp af Cellular Vehicle-to-Everything-communication (C-V2X) giver Honda SAFE SWARM  køretøjer mulighed for at kommunikere med andre trafikanter og for at dele centrale oplysninger såsom placerings-, hastigheds- og køretøjssensordata.

En begrænsning for denne fremgangsmåde er behovet for at udstyre hvert køretøj kunstig intelligens (AI). Ved at anvende 5G er det muligt at flytte AI-funktionerne fra køretøjet til MEC, hvilket reducerer behovet for AI ombord på hvert køretøj.

- Hondas forskningssamarbejde med Verizon er et vigtigt skridt i vores flerårige indsats for at udvikle sikkerhedsteknologi til opkoblede køretøjer, så vi kan realisere vores vision om et kollisionsfrit samfund, siger Ehsan Moradi Pari, ph.d. og research group lead ved Hondas Advanced Technology Research Division.

- Forskningen har på nuværende tidspunkt ikke fokus på produktudvikling, men 5G-understøttet kommunikation for køretøjer samt MEC har potentiale til at fremme sikkerheden for alle, der færdes på vejene.

- Evnen til at flytte computerkraft ud i ’kanten’ af vores 5G-netværk gennem edge computing er vigtigt for de autonome og opkoblede køretøjer, fordi det hjælper biler med at kommunikere med hinanden i næsten-realtid og med sensorer og kameraer, der er installeret i gader og trafiklys, siger Sanyogita Shamsunder, vice president of Technology Development and 5G Labs hos Verizon.

- Når man tænker på, at cirka 42.000 mennesker blev dræbt i bilulykker sidste år alene i USA, og at 94 procent af ulykkerne skyldtes menneskelige fejl, kan vores nye teknologier, herunder 5G og MEC, hjælpe bilister med at 'se' ting, før det menneskelige øje kan registrere dem – og med reagere og forhindre kollisioner og i sidste ende med at redde liv. 

Ved hjælp af 5G Ultra Wideband og MEC fra Verizon samt V2X udforsker Honda og Verizon tre sikkerhedsscenarier:

- Fodgængerscenarie: En fodgænger krydser gaden ved et vejkryds. En chauffør, der nærmer sig, kan ikke se fodgængeren på grund af en bygning, der forhindrer udsigten. Smartkameraer monteret i krydset videresender oplysninger til MEC ved hjælp af 5G-netværket. Verizons MEC og V2X-softwareplatformen registrerer fodgængere og køretøjer og bestemmer den nøjagtige placering af trafikanter, assisteret af Verizons Hyper Precise Location-services. Herefter sendes et visuelt advarselssignal afsted, som advarer føreren om den potentielle fare.

- Advarselsscenarie for udrykningskøretøjer
: En chauffør kan ikke se et udrykningskøretøj, der nærmer sig, og kan ikke høre sirenen, fordi der er skruet højt op for bilens lyd-system. Verizons MEC og V2X-softwaren modtager en sikkerhedsmeddelelse fra udrykningskøretøjet og sender en advarsel til de nærmeste køretøjer. Chaufføren modtager et visuelt advarselssignal.

- Scenarie, hvor der køres over for rødt lys: Et køretøj standser ikke ved rødt lys. Ved hjælp af data fra de smarte kameraer registrerer MEC og V2X køretøjet og sender et visuelt advarselssignal til de køretøjer, der nærmer sig krydset.

 Hvert af disse scenarier demonstrerer potentialet ved 5G og MEC, når det gælder om at kunne sende sikkerhedsmeddelelser lynhurtigt mellem køretøjer og infrastruktur og på samme tid reducere behovet for komplekse computersystemer på hvert opkoblet køretøj. I fremtiden kan denne teknologi hjælpe med at sikre, at autonome køretøjer er i stand til at kommunikere problemfrit.

Se videoen af Honda og Verizons Mcity tests.

23/4 2021
  • AI-encoding skal løse videoovervågningens største flaskehals

    AI-encoding skal løse videoovervågningens største flaskehals

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Hikvision og asmag.com har gennemført en undersøgelse, der bl.a. viser, at der er store forventninger til, at ny komprimeringsteknologi (Guanlan Encoding) kan reducere udgifterne til hardware og netværk.
  • Nordic bringer edge AI til batteriforsynede Wi-Fi enheder

    Nordic bringer edge AI til batteriforsynede Wi-Fi enheder

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Nordic Semiconductor præsenterer nRF71 serien af SoCs, der på én chip kombinerer ultra-low-power Wi-Fi, Bluetooth Low Energy (LE), Thread og edge AI (in english).
  • Nordic Semiconductor demonstrerer Bluetooth High Data Throughput (HDT)

    Nordic Semiconductor demonstrerer Bluetooth High Data Throughput (HDT)

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Bluetooth High Data Throughput (HDT) repræsenterer en væsentlig udvidelse af Bluetooth Low Energys kapacitet ved at øge den maksimale overførselshastighed med næsten en faktor 4 (in english).
  • Wireless Logic Nordic får ny direktør

    Wireless Logic Nordic får ny direktør

    branche-og-teknologi ›Den erfarne tele- og IoT-profil Wanig Le Pennec bliver ny direktør for Wireless Logic Nordic. Med en stærk international baggrund inden for IoT, partnerskaber og kommerciel udvikling skal han stå i spidsen for virksomhedens fortsatte vækst.
  • Derfor er danske universiteter attraktive mål for hackere

    Derfor er danske universiteter attraktive mål for hackere

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›På få uger har cyberangreb ramt DTU, Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Universiteterne ligger inde med værdifulde data, har mange forskellige it-systemer og bygger på en tradition for åbenhed, hvilket gør dem interessante for cyberkriminelle.
  • STMicroelectronics forenkler autentificering af Matter smart-home enheder

    STMicroelectronics forenkler autentificering af Matter smart-home enheder

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›STMicroelectronics forenkler autentificering af Matter-smart-home-enheder med personaliseringstjenesten ST MatterConnect. der kan indlæse kundens legitimationsoplysninger for enheden på ST-fabrikken før afsendelse, hvilket reducerer kompleksiteten.
  • eBook hjælper designere med at forberede sig til CRA

    eBook hjælper designere med at forberede sig til CRA

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›I samarbejde med Microchip har Mouser udarbejdet en eBook, der kan hjælpe udviklere af embedded løsninger med at forberede sig på overholdelse af kravene i 'Cyber Resilience Act' (in english).
  • TDC Erhverv styrker kundernes beredskab med europæisk satellitkommunikation

    TDC Erhverv styrker kundernes beredskab med europæisk satellitkommunikation

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›TDC Erhverv bliver den første danske teleoperatør til at integrere europæiske satellitforbindelser i en samlet netværksløsning til virksomheder og offentlige myndigheder. Det sker i samarbejde med Eutelsat.