SSI interface i QuickStep motorer

Ved hjælp af SSI-interface er det nu muligt at tilslutte absolut-enkodere til QuickStep motorer fra JVL Industri. 

Firmwaren i de integrerede QuickStep motorer fra JVL Industri er blevet udvidet med endnu en funktion: SSI-enkoder-interface. Dermed er det blevet muligt at integrere absolut-enkoder funktioner i QuickStep motorerne og og i controlleren SMC75.
     
Typisk anvendes absolut-enkodere når man ønsker at kunne fortsætte driften umiddelbart efter at der igen er kommet spænding på maskinen eller anlægget – uden først at skulle køre en ”zero search” (nulstilling). En anden hovedårsag til at anvende absolut-enkodere er at kunne korrigere motorpositioner i forhold til den faktiske fysiske absolutposition målt med SSI-enkoderen.

JVL har netop hjulpet til med at færdiggøre et større anlæg hvor der blev anvendt et antal SMC75 controllere med tilhørende lineære SSI-enkodere fra fa. LIKA. SSI funktionaliteten har dermed vist sin duelighed i praksis.
JVL kan også levere QuickStep-motorerne med indbygget roterende semi-multiturn absolut-enkoder til de lidt mindre krævende opgaver

JVL Industri Elektronik A/S, tlf. 45 82 44 40. E-mail: jvl@jvl.dk. Web: www.jvl.dk

2/6 2009