Strømtransducere til PCB-montage

Nye strømtransducere fra LEM er integreret i pakning, der er 30 procent mindre end tidligere generationer.

LEM har introduceret en serie PCB monterede strømtransducere i en pakning der er 30 procent mindre end firmaets tidligere LTS komponenter. CAS, CASR og CKSR transducerfamilierne er beregnet til isoleret AC og DC strømmåling fra 6 til 50ARMS nominel, spidsmålinger på op til 3 gange nominel og op til 300kHz (+/-3dB).

Alle modellerne (6 ARMS, 15 ARMS, 25 ARMS og 50 ARMS) leveres i samme kompakte pakning og de forskellige modeller kan monteres på PCB i henhold til de forskellige behov fra 1,5 til 50 ARMS.

 

De nye transducere adresserer de teknologiske fremskridt indenfor drivere og invertere der kræver bedre ydelse indenfor common-mode påvirkning, termiske afvigelser (offset og forstærkning; alt afhængig af model er den maksimale termisk offset afvigelse for modellerne med reference adgang 7 til 30 ppm/K), respons tid (mindre end 0,3 mikrosekunder), isolationsniveau og størrelse. 


Selvom de nye transducere er 30 procent mindre end den eksisterende LTS familie, giver deres isolationsydelse mulighed for anvendelse i industrielle applikationer uden specielt PCB layout.

Plastikkabinettets CTI (Comparative Tracking Index) er 600. CKSR modellen har en ekstra primær pin foruden de tre pins på CAS og CASR modellerne og et andet fodspor der muliggør creepage og clearance afstande på 8,2 mm. Dette er særligt anvendeligt når der kræves højere isolation i applikationer med høje arbejdsspændinger, såsom 600 VRMS i henhold til EN 50178 standarden.

 

.../...

Den yderligere primære pin gør det ligeledes muligt for CKSR 6-NP modellen at konfigureres til en nominel strøm på 1,5 ARMS

 

Alle transducer modeller er designet til direkte montering på et PCB til primære og sekundære forbindelser. De opererer alle fra en forsyning på 5 volt. CASR og CKSR modellerne leverer deres interne spændingsreference til en VREF pin. Denne pin kan også tilsluttes en ekstern reference mellem 0 og 4V.

 

CAS, CASR og CKSR transducerfamilierne er velegnet til industrielle applikationer såsom variable hastighedsstyringer, UPS, SMPS, air conditioning, forbrugerelektronik, solar invertere og præcisionssystemer såsom servostyringer til wafer produktion og højpræcisions robotter.

11/3 2009